Debatindlæg Debat: Ikke én krone mere til velfærd med sundhedsreformen

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervråd

REGERINGEN OG DANSK FOLKEPARTI er enige om en sundhedsreform. Reformen indeholder en såkaldt nærhedsfond på 8,5 mia. kr.

Der lyder af mange penge, men i sundhedsreformen er der faktisk ikke nye velfærdspenge. Først og fremmest er der tale om penge, som er smurt ud over 6 år. Dermed er der tale om et løft på ca. 1,5 mia. kr. årligt og altså ikke 8,5 mia. kr.

Det betyder, at der umiddelbart samlet bruges 1,6 mia. kr. mere i 2025 på sundhedsområdet. Ser vi på, hvor pengene kommer fra, så er der imidlertid ikke tale om nye penge til den offentlige sektor, men en blanding af allerede afsatte midler og omrokering af nogle midler. Her er regnestykket:

• 300 mio. kr. er penge fundet på tidligere finanslove
• 350 mio. kr. er fra hypotetiske besparelser på regionerne
• 700 mio. kr. er fra anlægsmidler, som allerede er afsat
• 250 mio. kr. er fra besparelser på beskæftigelses- og integrationsområdet

Samlet betyder regeringens sundhedsreform altså ikke, at der afsættes flere penge til den offentlige sektor. Der bliver blot rykket rundt på nogle midler samtidig med, at man håber, at der kan findes nogle penge gennem besparelser.

Lars Løkke ryster pengeposen, men der kommer ikke nye mønter i posen til velfærd. Det bekræftede finansminister Kristian Jensen på pressemødet i Finansministeriet, hvor han sagde, at der ikke tages af det såkaldte råderum.

På dansk betyder det, at der ikke tilføres flere penge til den offentlige sektor.

KONSEKVENSEN AF DEN POLITIK, regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til, er velfærdsforringelser inden for sundhed. Hvis der ikke afsættes flere penge, så kommer der færre penge pr. bruger i sundhedsvæsenet år efter år.

Ser vi på, hvad der er behov for på sundhedsområdet, så er der langt igen for regeringen og Dansk Folkeparti. Frem mod 2025 vil befolkningsudviklingen med flere børn og ældre give et øget pres på sundhedsområdet.

Hvis sundhedsområdet skal følge med demografien, skal det offentlige forbrug - alene til sundhedsområdet – vokse med 12,5 mia. kr. Regeringen har afsat 11-12 mia. kr. til al offentligt forbrug (her ser vi bort fra løftet i forsvarsudgifterne).

Så selv hvis regeringen bruger alle de offentlige forbrugskroner på sundhed, mangler der fortsat penge til, at serviceniveauet i sundhedsvæsenet kan følge med befolkningsudviklingen.

Hvis hele det afsatte beløb til offentligt forbrug anvendes på sundhed, er konsekvensen samtidig, at der ikke er penge tilbage til at dække det demografiske pres på andre områder i den offentlige sektor.

Børnepasning, skoler og øvrig ældrepleje vil dermed have udsigt til forringelser i forhold til i dag, fordi antallet af brugere (både børn og ældre) stiger, uden at de får flere ressourcer.

Med sundhedsreformen har regeringen og Dansk Folkeparti ikke fundet nok penge. Selvom de præsenterer det som et løft, så kommer der faktisk ikke en krone mere til velfærd.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

via Listen To News