Der er i virkeligheden ikke vanvittigt mange penge at jonglere med, men debatten raser alligevel i dag i 1. behandlingen af finansloven.
Partierne har fremlagt deres forslag til statens husholdningsbudget for 2013. Nu skal brikkerne samles, og det starter med en benhård og ofte drillende debat i Folketingssalen.
Lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen skærer processen ud i mindre dele og forklarer, hvad der sker.
- 1. behandlingen er meget en politisk debat og handler meget om markeringer fra partierne. Det er en af de helt store debatter i Folketinget, hvor man ser, at partiernes ordførere præsenterer deres områder. Der er også meget, som man kan kalde for en form for drilleri i debatten, siger Flemming Juul Christiansen til Newspaq.
I kølvandet på finanslovsforhandlingerne, der skal igennem tre behandlinger, følger en byge af lovforslag.
- Man kan sige, at finanslovsforhandlingerne har udviklet sig til en form for en politisk torveplads, hvor partierne forhandler indbyrdes om forskellige lovforslag. Der kommer typisk en hel masse nye lovforslag på banen. Nogle når at blive vedtaget, inden finansloven skrives under i december, andre kommer først på plads i det nye år, forklarer Flemming Juul Christiansen.
De berømte billeder af politiske ledere som Pia Kjærsgaard (DF), Lars Løkke Rasmussen (V) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) på vej ind af glasdøren på stengangen i Finansministeriet kommer først, når de største aftaler er klappet af.
- Der er typisk en stor og central aftale, som er den, der bærer finansloven hjem. Når den bliver sluttet, så ser man de billeder, siger lektoren.
Der tales om trecifrede milliardbeløb i finansloven, men i virkeligheden strides politikerne om peanuts i forhold til det samlede husholdningsbudget.
- Der er måske fem til ti milliarder kroner som partierne forhandler og strides om, alle de helt store budgetter er faste og er på plads. Det er for eksempel, hvor mange penge pensionisterne skal have i pension. De budgetter er på plads og bliver som sådan ikke forhandlet, det er mindre budgetter, der er på spil, siger Flemming Juul Christiansen.
Finansloven når sin 3. behandling i december, hvor den også bliver underskrevet inklusive diverse delaftaler og er klar inden jul.
Sådan bliver en finanslov til:
Januar - udarbejdelse af budgetoplæg i Finansministeriet og fastlæggelse af rammer på ministerområder.
Primo februar - indkaldelse af bidrag til finanslovsforslaget fra ministerierne.
Ultimo april - aflevering af ministeriernes bidrag til finanslovsforslaget.
Maj - juni - gennemgang af ministeriernes bidrag.
August - færdigbudgettering af finanslovsforslagets indtægter.
Ultimo august - finanslovsforslaget fremsættes.
Primo september - 1. behandling i Folketinget.
Primo november - politiske aftaler om finansloven.
Medio november - regeringen fremsætter sine ændringsforslag.
Ultimo november - konjunkturafhængige ændringsforslag fra regeringen fremsættes.
Medie december - 3. behandling og vedtagelse af finansloven i Folketinget.
Kilde: Finansministeriet