Merete Splicker har ventet i tre år på at få et fleksjob. Hun er er en af de omkring 3000 danskere, der har spejdet efter et fleksjob i mere end to år - her halvandet år efter fleksjobreformen trådte i kraft.
I alt 1700 har gået uden job i over tre år.
Det viser nye tal fra analysebureauet analyze!.
Kim Madsen, der er analytiker og indehaver af Analyze!, mener, at de mange langtidsledige fleksjobbere giver anledning til flere spørgsmål.
”Er de tilstrækkeligt udredt? Er der tale om dem med mindst restarbejdsevne, som faktisk er ”pensioneret” på ledighedsydelse, fordi det er svært at få tilkendt førtidspension i dag? Eller er de, der stadig kan arbejde meget, for dyre at ansætte efter reformen?,” spørger Kim Madsen.
Alene det at have været ledig længe gør det ekstra svært at vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive der.
Kim Madsen opfordrer til at undersøge gruppen af langtidsledige nærmere for at få skabt overblik. Det samme gør Landsforeningen af Fleksjobbere, LAFS.
Formand Hans Dankert frygter, at en del fleksjobbere er pensioneret på ledighedsydelse.
"Efter to års ledighed, bør man undersøge årsagen nærmere i forhold til, om personen reelt burde have en førtidspension," siger han.
Mette F.: De skal i arbejde
Beskæftigelsesministeriet lægger vægt på, at der ifølge nye tal er sket et fald i antallet af langtidsledige fleksjobbere. Frem til 2013 var der 7500 fleksjobbere, der havde været uden job over et år. Det er faldet til cirka 6000.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at løsningen for den sidste gruppe af langtidsledige fleksjobbere ligger i, at kommunerne hjælper dem i arbejde.
"Man skal gøre det, man har gjort for dem, der allerede er kommet i arbejde. Nemlig tage ude på virksomhederne. Den her reform har vist, at der er jobåbninger, vi ikke vidste var der, men som vi håbede på ville være der. Tæt virksomhedskontakt er løsningen," siger hun.
Ifølge tallene fra Beskæftigelsesministeriet havde rigtig mange af de ledige, der fik et minifleksjob på under ti timer, været arbejdsløse længe.
De langtidsledige fleksjobbere er ellers alle fra tiden før reformen, hvor man slet ikke kunne få et fleksjob uden at kunne arbejde mindst 12 timer om ugen.
Arbejdsevne overvurderet
Mette Frederiksen mener, der er flere forklaringer på, hvorfor de har haft svært ved at få arbejde. En af dem er, at rigtig mange af de ledige fleksjobbere slet ikke havde den arbejdsevne i virkeligheden, som fremgik af deres papirer
"Man kan sige, at før havde vi et meget stort antal mennesker, der kun kunne arbejde ganske lidt, som blev overladt til sig selv på ledighedsydelse år efter år. Jeg har mødt en del af dem. Der er desværre nogle, der har spildt værdifulde måneder og år af deres liv på den måde i stedet for at være en del af et arbejdsfællesskab," siger Mette Frederiksen.
Som Avisen.dk tidligere har fortalt, har en række kommuner valgt selv at ansætte de langtidsledige fleksjobbere i minifleksjob.
Stop for kassetænkning
Når fleksjobbere har været ledige i 18 måneder, er det ikke længere staten, men kommunen, der skal betale deres ledighedsydelse. Er de ansat, får kommunen statstilskud.
Randers Kommune sparede på den måde fire millioner kroner ved at ansætte 100 langtidsledige fleksjobbere fem timer om ugen til forskelligt forefaldende arbejde, uanset deres kvalifikationer og om de kunne arbejde væsentligt flere timer.
Den slags løsninger får beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at hæve stemmen. Hun peger på, at regeringen sammen med folketingets partier arbejder på en omlægning, der gør den slags løsninger uattraktive ved, at kommunerne får samme refusion på alle ydelser.
”Men jeg vil gerne sende det meget klare signal til kommunerne, at hvis der er nogle, der sidder og spekulerer i økonomi og kassetænkning, så skal de stoppe med det samme. Det er ikke lovligt at tage andre hensyn, end dem der står i loven,” siger hun.
- Ledighedsydelse er mellem 60 og 89 procent af dagpengene, og er den sats man kan få, når man er ledig fleksjobber.
Kilde: www.arbejdsmarkedsanalyser.dk