Debatindlæg Sygeplejerske: Hvor er sammenhængen, Lars Løkke?

Thomas Sørensen er sygeplejerske og tillidsmand. Han er 36 år gammel og bor i Valby.

MAN HAR DAGEN IGENNEM kunnet følge regeringens udspil til en “Sundhedsreform”. En reform på små 150 sider, og der er lagt op til yderligere politiske input fra førerbunkerne over de næste uger.

Dette indlæg er en dybfølt bekymring for den fremtid, der tegner sig for både mig som ansat men også for de, som bruger sundhedsvæsenet.

Flere praktiserende læger

Det lyder jo flot, og jeg synes, at målet er fornuftigt. I 2018 var der gennemsnitligt ca. 1.800 patienter pr. praktiserende læge. Det er mange, og målsætningen med flere uddannede almene medicinere og flere ydernumre, som burde give flere reelle lægeklinikker, er da både tiltrængt og savnet. Men samtidig flytter man arbejdsopgaver fra de nuværende hospitaler til egen læge.

Det vil da være første gang, at man, i en hvilken som helst reform i Danmark, sikrer, at der følger ressourcer med til at løfte de nye opgaver. Jeg vil forvente, at de praktiserende læger vil være ligeså pressede som altid – også efter en reform.

Flere sygeplejersker

Regeringen fortalte flot, at de over en årrække vil uddanne 2.000 sygeplejersker. Det lyder dog flot, og jeg ser som sygeplejerske frem til at få mange nye kollegaer til at hjælpe med at løfte en meget presset offentlig sektor.

Men i praksis er der nogle forhindringer, som man ikke i udspillet virker til at ville tage stilling til. Man har i flere år sparet 2% årligt på uddannelserne, og man uddanner i øjeblikket dårligere rustet sygeplejersker til en offentlig sektor, som er mere presset end nogensinde før, og derfor kræver endnu mere af den enkelte sygeplejerske. Oveni kan man lægge, at næsten 25 procent af de sygeplejerskestuderende springer fra deres uddannelse.

I deres praktikker på sygehuse, i hjemmeplejen eller i psykiatrien er der mangel på uddannede sygeplejersker. Mange steder er de ansatte så pressede, at de studerendes klinik/praktik ikke giver dem den faglige udvikling og læring, som den burde. Og det giver dårligere uddannede sygeplejersker, som skal løbe meget hurtigere, når de er færdige, for at få hentet det, vi ikke kunne nå at lære dem.

Flere offentlige på fuldtid

Det er korrekt, at mange sygeplejersker er på deltid. Rigtig mange faktisk. Og Lars Løkke har også ret, når han angiver, at arbejdspresset er medvirkende til, at rigtig mange sygeplejersker vælger at være på deltid. Faktisk er næsten 50 procent af de offentligt ansatte sygeplejersker på deltid. Men Lars Løkke mener, at man, ved at få de ansatte op i tid, kan bedre arbejdspresset.

Desværre virker det til, at vores statsminister glemmer, at de ansatte skal aflønnes for de timer, de går op. Og så bliver der ikke råd til det samme antal ansatte. For hvor plejetyngde, speciale og kvalitet burde afgøre antallet af varme hænder, så er det økonomi og antallet af kroner til rådighed, som afgør hvor mange, der er i en normering. Så medmindre, at vores regering sender rigtig mange penge med, så er løsningen uholdbar.

Sygefravær

I sidste uge hørte vi vores regering antage, at offentligt ansatte havde mistænkeligt meget fravær, og at man ønskede at undersøge hvorfor. Heldigvis for regeringen har både fagorganisationer og enkelte personer siden belyst problemet, og det viser sig, at størstedelen af sygefraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø og langtidssygemeldninger grundet stress og dårlig ledelse.

Disse emner berører man slet ikke i Sundhedsreformen, og derved lader man altså det pressede arbejdsmiljø være for nuværende. Og spørgsmålet er så, hvordan man om fredagen kan beskylde de offentligt ansatte for at have pjæksyge og dårlig ansvarsfølelse for deres arbejde, for derefter om onsdagen at rose dem til skyerne og give dem en vigtig rolle i en strukturreform.

Jeg tror vi skal forvente, at man også efter reformen skal løbe hurtigere end i dag, at stress er et vilkår og at man ikke politisk vil tage ansvar for det sundhedsvæsen man driver.

Færre indlæggelser og færre sygehusbesøg

Jeg skal ikke kunne sige, det ikke er muligt, men med øje for kvalitet og sygepleje så vil jeg anbefale, at man færdigbehandler de indlagte patienter i stedet for at have konstante “prikkerunder” for at skaffe sengepladser. Hvis ”fru Jensen” var i nærheden af at være færdigbehandlet, når hun blev udskrevet, så var der måske en chance for, at hun kunne klare sig hjemme med støtte og ikke skulle genindlægges.

Jeg skammer mig som sygeplejerske over, at vi i Danmark har Europas kortest indlæggelsestid. For det er givetvis “effektivt” for det ene forløb og økonomien i det enkelte forløb, men det er sjældent effektivt for den borger, det omhandler, for de pårørende, de offentligt ansatte der behandler eller for sundhedsvæsenets samlede økonomi.

Jeg mangler, at man fokuserer på kvaliteten i vores sundhedsvæsen og uddannelsen af os, som arbejder i det. Man har igen fokus på at spare penge, og så angiver man, at man har givet penge. Men i bund og grund har man blot – igen – forringet tilbuddet til danskerne.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

via Listen To News