Om kort tid springer årets første studenter ud i Danmark. Men selvom studenterhuen er i hus, er det ikke ensbetydende med, at de unge kommer videre i uddannelsessystemet.
10 år efter studentereksamen er 10 procent af studenterne enten droppet ud af en efterfølgende uddannelse, eller også er de slet ikke kommet i gang. Det viser en analyse af studenterårgang 2002 fra Danmarks Statistik.
For studenter fra med en almengymnasial uddannelse er andelen 10 procent, mens den er 12 procent for de erhvervsgymnasiale studenter fra hhx og htx.
Det er især de unge mænd, der aldrig kommer i gang med en uddannelse.
Af de mandlige studenter, som i 2002 afsluttede en gymnasial uddannelse, har 13 procent af de almengymnasiale studenter ikke uddannet sig videre. For mandlige studenter fra hhx eller htx er andelen hele 14 procent.
For de unge studiners vedkommende er det syv procent for de almengymnasiale studenter og ni procent for de erhvervsgymnasiale studenter, der ikke får taget en uddannelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.