Havde det ikke været for en hurtigt og snarrådig indsats havde hundehvalpene Daisy og Alba i dag været døde. Men i allersidste øjeblik lykkedes det Dyreværnet af få reddet de søde hvalpe af Shih Tzu-racen.
Hundene kom til Danmark for et par måneder siden i en bus fra Serbien. De havde ingen rabiesvaccination, og blev derfor beslaglagt af det nye dyrepoliti og herefter Dyreværnet
Hundene placeres i karantæne, men virker sunde og raske. Men sidst i oktober kræver Fødevarestyrelsen hvalpene returneret til Serbien. Eller aflivet. Den afgørelse klagede Dyreværnet over.
Fandt familie i Serbien
– I fredags tabte vi vores klagesag til Fødevarestyrelsen, fortæller Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee og fortsætter:
– Vi havde klaget over at disse helt uskyldige hvalpe skulle aflives eller retur til en uvis skæbne i Serbien, men desværre tabte vi.
Men nu kan hun ånde lettet op. For Daisy og Alba skal ikke aflives. Det lykkedes nemlig - takket være en enorm indsats af følgerne på Facebook - at finde en kærlig familie i Serbien, som med åbne arme står klar til at tage i mod vores Alba og Daisy.
– Sagen er så vigtig for Dyreværnet, at jeg personligt flyver ned og afleverer hvalpene til deres nye familie, For vi har kæmpet for Daisy og Alba, og de skal følges helt til dørs i deres nye liv " siger Rikke Christensen-Lee, som nu krydser fingre for, at Fødevarestyrelsen ikke konfiskerer de søde piger, inden afrejsen. De har nemlig først fået billetter til uge.
Dirty business
Men Dyreværnets kamp slutter ikke her De har igangsat en indsamling for at få råd til en oplysningskampagne,
– Mange hvalpekøbere aner simpelthen ikke, at handel med hundehvalpe er big business - og dirty business, siger Rikke Christensen-Lee.
– Det er hundene der betaler prisen for, at hvalpefabrikkerne kan tjene penge. Og der er rigtig mange penge i nuttede hundehvalpe. Desværre. Men i dag smiler vi - fordi det er lykkedes os at redde Daisy og Alba fra aflivning, siger hun.