Højesteret: Genskin fra glaseret tag skal fjernes

Et par i Lystrup er i Højesteret dømt til at fjerne det genskin, som deres glaserede tegltag er skyld i. Taget skinner så meget, at det generer naboen, mere end hvad rimeligt er.
Et par i Lystrup er i Højesteret dømt til at fjerne det genskin, som deres glaserede tegltag er skyld i. Taget skinner så meget, at det generer naboen, mere end hvad rimeligt er. Foto: Flemming Højer/Scanpix

En kvinde har i Højesteret fået medhold i, at solens genskin fra naboens sortglaserede tegltag var så generende, at naboen nu er dømt til at mattere taget.

Tilbage i 2005 fik et par i Lystrup ved Aarhus udskiftet deres gamle tag. Taget blev beklædt med sortglaserede teglsten, som på det tidspunkt var meget moderne.

Men når solen skinner på teglene, giver det genskin. Det var så irriterende for naboen, at hun i 2012 klagede til Aarhus Kommune og indbragte sagen for retten.

Hos kommunen var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Men i byretten fik den klagende nabo medhold. Genskinnet fra taget var så generende, at det lå ud over, hvad man måtte tåle, lød det i rettens afgørelse. En skønsmand sammenlignede det med at kigge direkte ind i en lampe.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Ejerne af det blanke tag blev dømt til at få teglene matteret, så naboen kunne slippe for generne. Men det ville parret ikke umiddelbart affinde sig med.

Sagen blev anket til Vestre Landsret, som dog nåede frem til samme resultat. Men parret i huset med det skinnende tag var ikke til sinds at give op.

De søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret. Det kræver en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og sådan en får man kun, hvis sagen vurderes at være principiel.

Og det er den, lød afgørelsen fra nævnet. Derfor har fem af landets øverste dommere nu taget stilling til spørgsmålet om, hvad man som nabo må tåle. Og solens genskin i sorte tegl er altså over grænsen.

Højesteret giver ikke nogen udtømmende begrundelse for afgørelsen, men henviser til begrundelsen fra Vestre Landsret, som igen henviser til byretsdommen fra 2015.

Byretten sagde dengang: "at der om sommeren er absolut blænding på terrassen, i haven, stuen og værelset i en periode på cirka to timer sidst på eftermiddagen".

I byretssagen slog en ejendomsmægler desuden fast, at genskinnet fra taget gjorde naboens hus mindre værd. 150.000 kroner anslog han.

Såvel byret, som landsret og Højesteret er alle enige om, at det ikke har betydning for sagen, at kvinden først klagede, syv år efter at taget var blevet udskiftet.

Under byretssagen forklarede kvinden, at hun og hendes mand - som har ejet huset siden 1972 - håbede, at genskinnet ville aftage med årene. Det gjorde det ikke, og da man ikke kunne nå til enighed med naboerne, blev der rejst en sag.

Parret med det skinnende tag er i alle tre retter dømt til at betale naboens sagsomkostninger. Det løber alt i alt op i 145.000 kroner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.