Høje-Taastrup slipper for ghettoregler i ti år

Tåstrupgård i Høje-Taastrup er et af de ghettoområder, der har fået dispensation fra de nye regler. Fra nytår må kun 30 procent af børnene i en vuggestue eller børnehave bo i et område, der er på ghettolisten. (Arkivfoto) (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Dispensation giver Høje-Taastrup ti år til at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder.

Som den eneste kommune har Høje-Taastrup fået dispensation i ti år for de regler, der skal sikre en bedre fordeling af børn fra udsatte boligområder og ghettoer i vuggestuer og børnehaver.

Mens andre syv kommuner maksimalt har fem år til at leve op til reglerne, så skal det først ske i 2030 i den københavnske vestegnskommune.

Det glæder formand for institutions- og skoleudvalget Kurt Scheelsbeck (K). For til den tid vil andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk i de udsatte boligområder være faldet.

- I de to områder, som det drejer sig om, river vi ned og bygger nyt. Vi får pensionister og unge studerende ind, så når vi kigger ti år frem, så vil beboerne være mere blandede, siger Kurt Scheelsbeck.

- Ved på den måde at ændre beboersammensætningen, så er det realistisk, at vi kan indfri kravet om, at kun 30 procent af børnene i en vuggestue eller børnehave må bo i et område, der er på ghettolisten, siger han.

Når det er lykkedes kommunen at få så lang dispensation, så skyldes det, at kommunen har afsat ekstra midler til institutionerne i de udsatte områder, så der er blevet råd til at ansætte mere personale.

- Samtidig lykkes vi med at få stort set alle børn i institution, så de er godt forberedt, når de begynder i skolen, siger Kurt Scheelsbeck.

Skulle kommunen fra næste år have efterlevet reglen, så skulle flere af børnene være flyttet til institutioner uden for områderne, og dermed ville de have de fået længere transporttid.

- Det kunne have været i den modsatte ende af kommunen, og så var det ikke sikkert, at så mange af forældrene havde synes, at det var attraktivt at sende deres børn afsted, siger Kurt Scheelsbeck.

Foruden Høje-Taastrup har København, Aarhus, og Kolding fået dispensation.

I forvejen gælder det fire andre kommuner - Odense, Esbjerg, Roskilde og Svendborg - som fik deres dispensation i november.

Ud over de i alt otte kommuner afventer to kommuner en afgørelse.

Når de sidste kommuner har fået svar, ønsker børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) at lukke for muligheden.

- Vi vil gerne insistere på, at børnene bliver blandet, så de får den bedst mulige start på tilværelsen, siger hun.

/ritzau/