Butiksassistenter, lægesekretærer, kontoransatte og andre medlemmer af HK er tilsyneladende ikke bange for, at de mange nye flygtninge vil presse dem væk fra arbejdsmarkedet.
Tværtimod er størstedelen af HK’s medlemmer positive over for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet og give dem en håndsrækning for at få job.
Seks ud ti HK-medlemmere bakker op om særlige ordninger, der skal give flygtninge fodfæste på det danske jobmarked. Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 1.500 repræsentativt udvalgte HK’ere, som analyseinstituttet Epinion har gennemført.
Dejligt at HKere vil give en hånd
HK-formand Kim Simonsen er glad for resultatet:
- Det er dejligt, at vores folk siger, at de er parat til at hjælpe. HK-medlemmerne anerkender, at der er krig og ufred i verden, og derfor skal flygtningene have en hånd ind på vores arbejdsmarked blandt andet via tilskudsordninger, siger han.
I løbet af få dage eller uger forventes det, at regeringen, DA samt fagbevægelsen slår søm i en trepartsaftale om integration af flygtninge. LO og DA har netop spillet ud med et fælles forslag om en særlig ordning, IGU, Integrationsgrunduddannelse.
Undersøgelsen er gennemført, inden forslaget blev præsenteret. Men i lyset af medlemmernes opbakning til andre jobordninger er Kim Simonsen overbevist om, at kontorassistenten i kommunen og butiksmedarbejderne i supermarkederne også bakker op om ideen.
- Med forslaget får flygtningene en overenskomstbestemt elevløn og ikke en indslusningsløn. De får en uddannelsesaftale i stedet for et arbejde på løndumpings-vilkår. Jeg tror på, at IGU er god integration, for uddannelse er den direkte vej til et helt almindeligt arbejde for flygtningene, siger Kim Simonsen.
Hver sjette HKer: flygtninge skal være i lejre
Hver sjette HK-medlem – helt præcist 16 procent - mener ifølge undersøgelsen, at flygtningene skal blive i flygtningecentrene og slet ikke i job.
Kun hver tyvende HK’er mener, at indførelse af en lavere løn end mindstelønnen, den såkaldte indslusningsløn, er den bedste måde at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet.
HK-formand Kim Simonsen hæfter sig ved, at flertallet af HK-medlemmer hellere end gerne vil hjælpe med integrationen, men at det skal ske på ordentlige vilkår.
- Indslusningsløn er ikke nogen god vej at gå. Når vi ønsker, at flygtninge skal integreres, skal de også have en løn, så de kan betale for en tur i svømmehallen eller kontingent til fodboldklubben, siger Kim Simonsen.
Samtidig anfører han, at det giver god mening, at flygtninge begynder på en form for elevlønninger, akkurat som mange danskere gør, når de starter på arbejdsmarkedet.
Bekymringsbranchen gået over gevind
Kim Simonsen mener, at ’bekymringsbranchen’ – og det tæller ifølge ham også dele af fagbevægelsen – har fyldt lidt for meget i debatten.
- Tag den offentlige sektor. Der er markant flere ansatte på ekstraordinære vilkår i den offentlige sektor end i den private sektor. Vi ser fleksjob, nyttejob, seniorjob, jobrotation og andre ordninger alle vegne i den offentlige sektor, og det er jeg også bekymret over. Men min bekymring betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget for flygtninge, siger han.
Kim Simonsen vil gøre alt for at undgå en ’dem og os’-diskussion.
- Skal vi hjælpe danske arbejdsløse, før vi hjælper flygtninge? Jeg siger jo heller ikke til mig selv, at jeg først skal hjælpe de arbejdsløse, før jeg gør noget for kontanthjælpsmodtagerne. Jeg skal jo hjælpe de steder, hvor jeg kan uden at skabe skillelinjer mellem dem og os.
Vigtigt at lære dansk
Undersøgelsen viser også, at dårlige sprogskundskaber og manglende ressourcer på arbejdspladserne opfattes som de største barrierer. Næsten seks ud af ti HK'ere mener, at flygtningenes dårlige dansk kan gøre det svært at få integrationen sat på skinner.
- Det er vigtigt, at vi ikke kun fokusere på at flygtninge skal i job, men også at de skal uddannes. Sprog er nøglen til god integration, og undervisningen kan også foregå på jobbet i for eksempel Føtex, siger Kim Simonsen.
Hvad er den bedste måde at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked?
Ved at flygtninge arbejder i tidsbegrænsede stillinger og oplæres på arbejdspladserne: 39 procent
Ved at oprette særlige stillinger til flygtninge på de danske arbejdspladser, der er støttet af det offentlige: 34 procent
Ved at flygtninge søger job på samme måde som andre uden at der gøres en særlig indsats: 23 procent
Jeg synes ikke, at flygtninge skal integreres på det danske arbejdsmarked, men at de skal forblive i flygtningecentrene: 16 procent
Ved at flygtninge arbejder til en lavere løn end mindstelønnen: 5 procent
Hvad er de største barrierer for at kunne integrere flygtninge på arbejdspladsen?
At de kan have svært ved at tale og forstå dansk: 57 procent
At arbejdspladsen ikke har tid eller råd til at integrere flygtninge: 40 procent
At flygtninge har svært ved at indgå i arbejdspladsens kultur: 33 procent
At der er manglende villlighed til at tage imod flygtninge: 19 procent
Kilde: Epinion for HK Danmark. 1563 repræsentativt udvalgte HK-medlemmer har besvaret den webbaserede undersøgelse i perioden 19.-26. februar 2016. Mulighed for flere svar.