Ældreplejen i København har fået stjålet den hovednøgle, der giver adgang til private hjem hos en række svage borgere.
Nøglen kan nemlig anvendes i de såkaldte nødhjælpsbokse, som hænger ude foran opgangene i ejendomme, hvor de ældre bor. Heri har de lagt deres private nøgle, så hjemmehjælpen kan få adgang til deres bolig.
Dermed har tyven potentielt adgang til flere hjem i hovedstaden, skriver tv2.dk.
Kommunen blev opmærksom på den forsvundne nøgle i aftes, og fem biler var ude i nat for at højne sikkerheden hos de ældre medborgere.
Alligevel har personen eller personerne med nøglen nået at været ude mandag nat ved seks ældre, som har fået stjålet nøglerne til deres hjem. Det fortæller kommunen ifølge tv2.dk.
Sundheds- og Omsorgsforvaltning i København oplyser, at man nu er igang med at ændre låsen i samtlige nøgleskabe.
Politiet er alarmeret.
Kilde: TV 2