Landets 98 kommuner træder i stigende grad til, når borgere har afsluttet behandling på sygehuse.
Hjælp til hjemmedialyse og intravenøs behandling med ernæring og medicin er eksempler på opgaver, som kommunerne hjælper med.
Men kommunerne savner klarere retningslinjer og ikke mindst økonomisk kompensation for de opgaver, de tager på sig.
- Udfordringen er, at det sker ukontrolleret, og at der ikke følger ressourcer med.
- Det betyder, at vi bliver presset på økonomien og på at have de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL).
98 procent af kommunerne svarer i en rundspørge foretaget af KL, at de løser særlige behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi.
Det seneste år har næsten otte ud af ti kommuner ifølge samme rundspørge overtaget nye opgaver fra sygehusene eller øget omfanget af opgaver, de allerede løste.
Men kommunerne savner klarere rammer for ansvaret for behandlingerne og økonomisk kompensation.
Som det er nu, må pengene ifølge Jacob Bundsgaard ofte tages fra andre kommunale kerneopgaver.
Professor Jes Søgaard fra Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet er enig i behovet for klarere rammer.
- Problemet er, at der ikke rigtig er nogen plan for det, så det bliver ensartet i hele landet.
- Der mangler aftaler om det organisatoriske setup og økonomien, og så skal Sundhedsstyrelsen ind over med nogle kvalitetsstandarder, siger han.
Udfordringen bliver ifølge professoren kun større de kommende år, hvor der vil komme flere behandlingskrævende ældre og kronikere.
Jacob Bundsgaard mener, at de nye opgaver skal tænkes ind i en kommende reform af sundhedsvæsenet.
- Der er et enormt behov for at rykke på det her og få draget nogle konklusioner. Det kan man ikke bare udskyde i det uendelige, siger han.
Regeringen har bebudet en reform på sundhedsområdet. Men på et samråd tirsdag afviste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at sætte en dato på.
/ritzau/