Filippinerne er efterladt i en kritisk tilstand, efter en af historiens kraftigste storme i form af tyfonen 'Yolanda' ramte landet fredag.
Myndighederne forventer at dødstallet vil nå 10.000 mennesker, men søndag var der endnu ikke overblik over katastrofens fulde omfang.
FN og flere hjælpeorganisationer er i gang med at bringe hjælp til landet så hurtigt som muligt, hvor oprydningsarbejdet allerede er i gang. Tusindvis af huse og bygninger er ødelagt, og myndighederne forventer, at der vil gå måneder, inden Filippinerne kommer til at ligne sig selv igen.
Tyfonen er nu på vej mod Vietnam, hvor den forventes at ramme mandag. En halv million mennesker allerede er blevet evakueret, og man forbereder sig på det værste.