Domstolene straffer borgere med fængselsstraf som aldrig før.
Nye tal, som kriminalforsorgen har udfærdiget for Politiken fredag, viser, at domstolene i løbet af årets første syv måneder i alt idømte 46.295 måneders ubetinget fængselsstraf.
Det er en stigning i den samlede strafmasse på seks procent i forhold til den samme periode sidste år.
Fortsætter domstolene med at uddele fængselsstraf i samme tempo resten af året, vil den samlede strafmasse ende på 79.363 måneders ubetinget fængsel. Det er en stigning på hele 61 procent i forhold til 2001.
Udviklingen kan især tilskrives en række strafskærpelser, som Folketinget har gennemført siden 2001, siger Britta Kyvsgaard, som er forskningschef i Justitsministeriets Forskningskontor. Hun peger på, at vold, voldtægt og banderelateret kriminalitet i dag straffes hårdere.
- Det er ikke dem, som kører uden cykellygter, som bliver straffet hårdere. Den øgede strafmasse skyldes ikke de alment udbredte lovovertrædelser. Det er de relativt alvorlige kriminalitetstyper, som bliver mødt med hårdere straffe, siger Britta Kyvsgaard til Politiken.
Hun mener desuden, at politi og domstole efter en nedgangsperiode i kølvandet på den store retsreform i 2007 er blevet mere effektive.
Linda Nielsen, som er juraprofessor ved Københavns Universitet og formand for Det Kriminalpræventive Råd, mener, at stigningen i strafmasse viser, at politikerne bør fokusere mere på præventive indsatser som supplement til straf i stedet for blot at forhøje strafferammerne
- Der er nogle illusioner om, at hvis man skærper straffene, så får man mindre kriminalitet, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Derfor bør vi hellere satse på kriminalpræventive indsatser, så vi i stedet kan bringe kurven ned. Det kan bedre betale sig, både i forhold til ofre, gerningsmænd og samfundsøkonomi, siger hun.
Justitsminister Morten Bødskov (S) har dog ingen planer om at sænke straffene.
- Formålet med skærpelserne er, at vi som samfund siger klart fra over for folk, som begår alvorlig kriminalitet, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med, siger Morten Bødskov til Politiken.
/ritzau/