Historiker gør op med myte fra 1945

Martin Zandvliets lavede i 2015 filmen "Under Sandet", der beskriver rydningen i perioden maj til oktober 1945 af de omkring 1,4 millioner landminer, som tyskerne havde gravet ned på den jyske vestkyst. (Foto: Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix/arkiv)

I 20 år har det været debatteret, om det var en krigsforbrydelse, da tyske soldater lige efter Befrielsen blev pålagt at rydde miner på Vestkysten.

På den engelsksprogede hjemmeside Internet Movie Database, som i dag er et af verdens mest brugte opslagsværker om film, står der om Martin Zandvliets danske film "Under Sandet" fra 2015, at hovedpersonen, sergent Carl Rasmussen, "må beslutte, hvad der kan gøres i en situation, der af senere generationer vil blive betegnet som danmarkshistoriens værste krigsforbrydelse."

Det er store ord. Filmen er fiktion og er blevet rost som sådan af såvel filmanmeldere som historikere. Sidstnævnte har dog påpeget, at den på væsentlige punkter afviger fra virkeligheden. Og ifølge historiker og museumsinspektør ved Vardemuseerne John V. Jensen er det tvivlsomt, om betegnelsen "krigsforbrydelse" overhovedet passer ind i sammenhængen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Det er en tragisk historie. Men det er ikke noget, man i samtiden skammede sig over eller mente, der var brug for at mørklægge. Dengang mente man, at alt var gået efter bogen, men de moralske standarder har ændret sig," siger John V. Jensen, der har skrevet en videnskabelig artikel i den nyeste udgave af "Fund og Forskning" fra Det Kongelige Bibliotek om de virkelige begivenheder bag filmen, og som forbereder en særudstilling om emnet, som åbner på besættelsesmuseet Tirpitz til næste år.

Begivenheden, der refereres til, er rydningen i perioden maj til oktober 1945 af de omkring 1,4 millioner landminer, som tyskerne havde gravet ned på den jyske vestkyst. Rydningen blev foretaget af tyske soldater på ordre fra Storbritannien, der netop havde befriet Danmark, men et stærkt dansk ønske om at få de mange livsfarlige sprængladninger uskadeliggjort lå bag.

Arbejdet var farligt. Antallet af dræbte tyske mineryddere opgøres til 149 personer, og omkring 400 blev såret. Men virkelighedens historie har mange nuancer.

"Jeg vil argumentere for, at kilderne efterlader et billede af nogle mennesker, som på tværs af nationaliteter gjorde et professionelt stykke arbejde for at løse en opgave. Der var ingen, der foretog sig handlinger i deres følelsers vold," siger John V. Jensen.

Han mener, at forestillingen om, at minerydningen var drevet af danskeres hævntørst over for purunge tyskere er forfejlet. Om tyskerne var krigsfanger under tvang er også diskutabelt.