Hvis man ønsker at få dansk statsborgerskab, skal man bestå indfødsretsprøven, der er en videnstest med flere svarmuligheder efter et spørgsmål.
Den seneste udgave blev afholdt onsdag og siden gjort offentligt tilgængelig på hjemmesiden for Udlændinge- og integrationsministeriet med Inger Støjberg i spidsen.
Og sommerens prøve imponerer ikke formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag.
Formand Dennis Hornhave Jacobsen mener, at prøvens spørgsmål og form giver et ringe indtryk af forståelsen for dansk historie og samfundsforhold.
- Var det her undervisning, var det faldet for alle kriterier for god undervisning. Det er laveste taksonomiske niveau (klassificering af opgavers sværhedsgrad, red.) hele vejen igennem.
- Det handler om at referere historiske fakta. Det er ikke anvendelsesorienteret på noget niveau, siger han.
Hvor meget kan man sige om forståelsen af dansk historie ud fra de her spørgsmål?
- Ingenting. Det vil være min påstand. Hvis mine elever gik til eksamen og kun kunne rable en masse årstal af sig, vil jeg ikke give dem en særlig god karakter. Der mangler et anvendelsesniveau. Der mangler et kreativt lag, hvor man sætter indholdet i perspektiv.
Prøven består af 40 spørgsmål såsom: I hvilket år bombarderede England København og erobrede Danmarks flåde? Her kan ansøgerne vælge mellem 1807, 1864 og 1920.
Indfødsretsordfører i Dansk Folkeparti Christian Langballe forsvarer prøven. Han mener, at den giver et "faktatjek på, at man har læst op på Danmarks historie", når man har søgt statsborgerskab.
- Den tjekker, at folk har en viden om, hvad det er for et samfund, de er kommet til med den historie, som hører med, siger han.
- Jeg har aldrig betragtet et årstal som noget problem. Årstal har det indbygget, at det udfolder sin egen historie.
- Det er nemt at sige, at kvinderne fik stemmeret i 1915. Det siger i sig selv noget om kvindernes position i samfundet. Det gør det per definition. De har stemmeret, så de må være ligestillet med mændene, lyder argumentet fra Langballe.
/ritzau/