Kalundborg Kommune har med en målrettet indsats formået at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet.
Siden november 2015 har kommunen haft et projekt i samarbejde med LEV, der er en forening for udviklingshæmmede og deres pårørende.
Samarbejdet har indtil videre betydet, at 25 førtidspensionister er kommet i arbejde.
Det er et vigtigt fokusområde for kommunen, siger virksomhedskonsulent i Jobcenter Kalundborg Per Høgsberg.
- Det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan vi tilgodeser førtidspensionistens behov, og hvordan vi tilgodeser arbejdslivets behov. Og de to ting går faktisk godt i spænd, siger han.
Foreningen LEV står bag projektet KLAPjob, og det er et samarbejde mellem dem og Kalundborg Kommune, der har sørget for, at få førtidspensionisterne i arbejde.
Og med en by som Kalundborg på knapt 50.000 indbyggere og lige under 3.000 førtidspensionister, mener Per Høgsberg, at det er en meget positiv udvikling.
- Det er vigtigt, fordi arbejdsmarkedet har brug for arbejdskraft. Og nogle af de førtidspensionister har så mange ressourcer, at de kan komme tilbage, siger Per Høgsberg.
KLAPjob arbejder med alle landets 98 kommuner, men i Kalundborg Kommune er der gjort en særlig indsats, fortæller jobkonsulent for KLAPjob Stine Lindskou.
Hun er den, der holder samtaler med borgerne og taler med dem om deres erfaringer. Og så skaber hun kontakt til virksomhederne og finder det bedste match mellem de to parter.
- Jeg ser en masse positiv energi fra de her borgere, der gerne vil tilbage i arbejde. Men det er også vigtigt at se på, hvad der er realistisk i forhold til det, de kan. Og dernæst sætte os nogle mål, siger hun.
Identitet er nøgleordet
De typiske job, som førtidspensionisterne kommer ud i, er skånejob mellem 5-15 timer ugentligt og i virksomheder som Dansk Supermarked, Silvan og McDonalds, hvor der bliver taget særligt hensyn til deres behov.
Men hvad end det er 5 eller 15 timer ugentligt, peger Per Høgsberg på, at aktivering i alle grader er vigtig.
- Vi ved godt, at når vi går til fest, så er det første, vi bliver spurgt om, vejret. Det næste er, ”hvor arbejder du?” Og det indikerer, at arbejdet er det, vi identificerer os med. Det er ikke et spørgsmål om, om det er en time, fem eller ti timer. Bare du får en identitet og bedre selvværd, siger Per Høgsberg.
Det skal bredes ud
Kalundborg Kommune udgør et godt eksempel, fortæller Claus Bergman Hansen, der er projektleder i KLAPjob.
På lang sigt ser han initiativet som noget, der skal bredes ud. Både så flere kommuner kan komme mere på banen, end de i forvejen er. Men han udelukker heller ikke muligheden for, at det kan hjælpe andre på overførselsindkomst:
- Man kan helt sikkert godt overføre nogle af de samme metoder, men lige nu har vi haft fokus på førtidspensionister. Men vi ser jo gerne, at flere mennesker på overførselsindkomst kommer i en form for arbejde, siger Claus Bergman Hansen.
Samme holdning tilslutter Per Høgsberg fra Kalundborg Kommune sig:
- Man kunne sagtens brede dette initiativ ud til andre mennesker på overførselsindkomst. Det er dog vigtigt, at vi sætter fokus på det enkelte menneskes behov og væremåde. Her mener vi, at selvværd og identitet er det vigtigste.
Kalundborg Kommune har netop underskrevet en ny aftale med LEV foreningen og KLAPjob om at forlænge i yderligere fem år. Og ambitionerne er da heller ikke små i kommunen.
- Vi satser på at vi skal have 50 i job årligt. Så når de fem år er gået, har vi knapt 300 mennesker i skånejob, siger Per Høgsberg.