Hvem er bedre til at vurdere film end filmbranchens egne folk. Skuespillere, instruktører, manuskriptforfattere, klippere m.fl. har alle stemt om deres absolutte favoritfilm.
The Hollywood Reporter bringer listen, som nok vil være lidt for omfattende at bringe her, men vi kan da give dig top 10-listen.
Du kan se de sidste 90 her.
10: "Schindlers liste" (1993)
Instruktør: Steven Spielberg
Medvirkende: Liam Neeson, Ralph Fiennes og Ben Kingsley
Et mesterstykke om ildsjælen Schindler, som hjalp tusindvis af jøder under Anden Verdenskrig. Filmen modtog flere Oscars og den er fimet i sort/hvid.
9: "Rumrejsen 2001" (1968)
Instruktør: Stanley Kubrick
Medvirkende: Keir Dullea, Gary Lockwood og William Sylvester
En af de første film, som tog det ydre rum og rejsen i dette seriøst.
8: "E.T." 1982
Instruktør: Steven Spielberg
Medvirkende: Henry Thomas, Drew Barrymore og Dee Wallace
Filmen om rumvæsenet, som ikke er spor uhyggelig, men bare sød som en hundehvalp er en af historiens mest indbringende film nogensinde.
7: "Godfather II" 1974
Instruktør: Francis Ford Coppola
Medvirkende: Al Pacino, Robert De Niro, Robert Duvall og Diane Keaton
Der har været snak om – lige siden 2'eren kom ud – om den eller den første "Godfather" er den bedste.
6: "Casablanca" (1942)
Instruktør: Michael Curtiz
Medvirkende: Humphrey Bogart og Ingrid Bergman
Episk film fra midt under Anden Verdenskrig om spioner, krig og en kærlighedsaffære. "Play it, Sam" og "Here's looking at you, kid" sagt af Rick (Humphrey Bogart) er sidenhen blevet udødelige citater.
5: "Pulp Fiction" (1994)
Instruktør: Quentin Tarantino
Medvirkende: John Travolta, Uma Thurman, Samuel L. Jackson, Bruce Willis og Ving Rhames.
Definitionen af en kultfilm. Scenen er Los Angeles og temaet er rå afstumpet sex, drugs, mord og endnu flere mord, men krydret med en bizar form for humor på samme tid.
4: "En verden udenfor" (1994)
Instruktør: Frank Darabont
Medvirkende: Tim Robbins og Morgan Freeman
En fantastisk film om venskab og fangeflugt fra et fængsel i USA. Sammen med "Ondskabens Hotel" eneste manuskript fra Stephen King, som er med på denne top-100 liste.
3: "Den store mand" ("Citizen Kane") (1941)
Instruktør: Orson Welles
Medvirkende: Orson Welles, Joseph Cotten, Dorothy Comingore, Agnes Moorehead og Ruth Warrick.
Ofte udråbt som bedste film i verden om Charles Foster Kane – en industrimagnats storhed og fald – og hans søgen efter sin slæde (Rosebud). Orson Welles var kun 25 år, da han instruerede mesterværket.
2: "Troldmanden fra OZ" (1939)
Instruktør: Victor Fleming
Medvirkende: Judy Garland, Frank Morgan, Ray Bolger, Bert Lahr og Jack Haley
Udødelig fantasifilm fra før verden gik af lave.
1: "Godfather" (1972)
Instruktør: Francis Ford Coppola
Medvirkende: Marlon Brando, Al Pacino, James Caan, Robert Duvall, Diane Keaton og Talia Shire.
Den har 42 år på bagen, så de yngste, som så den i biograferne tilbage i 1972, er tæt på de 60 år. Filmen har stadig så meget power, store skuespiller-præstationer og er og bliver en mytisk film – og fortjent lander den på førstepladsen.