I weekenden møder Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis partitoppe deres baglande, når de holder henholdsvis kongres i Aalborg og årsmøde i Herning.
Op til de årlige sammenkomster har Ritzau spurgt lokalformænd og regional- og kommunalpolitikere fra de to partier om, hvorvidt de ser et potentiale for i højere grad at skabe alliancer mellem S og DF.
Rundspørgen er ikke repræsentativ. Men den kan give en idé om, hvordan baglandets holdninger ser ud. Få overblikket over lokalpolitikernes svar her.
---
919 socialdemokrater er blevet spurgt, hvoraf 202 har svaret.
* Bør Socialdemokratiet i højere grad danne alliancer med Dansk Folkeparti i landets kommuner i forbindelse med kommunalvalget 21. november?
Ja: 88 personer.
Nej: 83 personer.
Ved ikke: 31 personer.
* Synes du, at de kommende socialdemokratiske byrådsmedlemmer skal være klar til at pege på en DF-borgmester for at undgå en borgmester fra enten V eller K?
Ja: 19 personer.
Nej: 143 personer.
Ved ikke: 40 personer.
---
337 personer fra Dansk Folkeparti er blevet spurgt, hvoraf 109 har svaret.
* Bør DF i højere grad danne alliancer med Socialdemokratiet i landets kommuner i forbindelse med kommunalvalget 21. november?
Ja: 37 personer.
Nej: 30 personer.
Ved ikke: 42 personer.
* Synes du, at de kommende DF-byrådsmedlemmer skal være klar til at pege på en S-borgmester frem for en borgerlig borgmester?
Ja: 23 personer.
Nej: 42 personer.
Ved ikke: 44 personer.
Kilde: Ritzau.
/ritzau/