Det har stor betydning, om eleven kommer fra en stærk eller svag social baggrund. Men mindst lige så vigtig er elevernes karakterer fra grundskolen, når det handler om hænge på i gymnasiet eller på erhvervsuddannelsen.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt, hvilke faktorer, der har størst betydning for frafaldet på ungdomsuddannelserne.
Og det er faktisk en god nyhed, at karakterer er mindste ligeså afgørende som den sociale baggrund, pointerer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Du kan godt have alle sociale odds imod dig, men vores kortlægning viser, at har du fagligheden i orden, kan du langt bedre holde fast, siger Mie Dalskov Pihl til Ugebrevet A4
For mens det er svært at ændre på, at en elev er vokset op hos en fattig, ufaglært og enlig mor, har samfundet en reel chance for at gøre de fagligt svageste elever dygtigere i skolen.
Inden for det første år falder en tredjedel af eleverne fra erhvervsuddannelserne, mens tæt på hver tiende falder fra de gymnasielle uddannelser.
Eleverne i kortlægningen er alle startet, inden man indførte den nye reform af erhvervsskolerne. Her blev det et krav, at man skulle have mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik. Spørger man erhvervsskolerne, bekræfter kortlægningen, at det var rigtigt at indføre et karakterkrav. Kravet har nemlig givet mere motiverede og engagerede elever, mens frafaldet er mindsket.
- Der er en lille gruppe elever, som mentalt slet ikke har været til stede i folkeskolens sidste år og i stedet har siddet bagerst i klassen og spist yoghurt og spillet computer. Det holder ikke at tro, at de bare kan gå direkte til en erhvervsskole og pludselig have succes dér. Det er hverken de eller de andre elever tjent med, mener direktør Lars Kunov i Danske Erhvervsskoler.
Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger, at det er vigtigt med en indsats, der kan hjælpe dem, der dropper ud. Mange kommer nemlig aldrig videre, og det er både trist for den enkelte og dyrt for samfundet, mener hun.
- Mange kan få ufaglært arbejde, og det kan for så vidt være gode job. Men de løber en risiko. Vi ved, at der bliver færre og færre stillinger til ufaglærte, og at vi samtidig vil mangle over 70.000 faglærte om 10 år, forklarer hun.