Tusindvis af små dåser på et samlebånd i Belgien er gode nyheder. Endelig er der en vaccine på vej med Covid-19, som har lammet hele verden , kostet hundredetusindvis af liv og ført et blodigt økonomisk spor efter sig, siden de første tilfælde blev registreret i januar i Wuhan i Kina.
The Mail on Sunday har interviewet Pfizers engelske direktør, Ben Osborn, som glæder sig over fremskridtet, som Pfizer har gjort.
Medicinalfirmaet planlægger at producere 100 mio. doser i år, mens næste år bliver på svimlende 1.3 milliarder doser. Hvis man vælger at blive vaccineret, så kræver det to af slagsen for, at den virker.
Pfizer er ikke det eneste firma, som producerer vacciner. Flere andre medicinalfirmaer er også tæt på produktionsstart, og Pfizer kører godt nok vacciner ud af samlebånd i en fart, MEN... Den endelige godkendelse for produktet mangler stadig, så der går lidt endnu, inden de lander hos en doktor nær dig.