Det kan komme til at tage mere end et år at optjene retten til dagpenge, hvis man tjener, hvad der svarer til mindstelønnen i industriens overenskomst. Sådan lyder kritikken fra fagbevægelsen til det lovforslag, der skal implementere dagpengereformen.
Men det er langt fra det eneste, der har ændret sig, siden politikerne blev enige om reformen i efteråret. Mens embedsmændene har omsat forliget til lovtekst, har der sneget sig flere stramninger ind.
- Forældre, der har passet et handicappet eller meget sygt barn i over to år, har ikke længere ret til at få fuld dagpengesats.
- Retten til 100 procent dagpenge bortfalder helt. Derfor kan man heller ikke få den fulde dagpengesats, hvis man har været ude som ulandsfrivillig.
- Faglærte under 25 år får ikke længere 82 procent af dagpengesatsen, når de har modtaget dagpenge i 26 uger og deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Fremover får de kun 71,5 procent af dagpengesatsen.
- Det samme gælder de værnepligtige. De er ikke nævnt i den politiske aftale, men i lovteksten fremgår det, at de ligesom dimittenderne kun får 71,5 procent af dagpengesatsen.
- Når man skal optjene retten til dagpenge, kan man hverken tælle feriepenge eller Søgnehelligdagsgodtgørelse med.
- Hvis man er i løntilskud i det offentlige, er man ikke længere sikret 82 procent af dagpengesatsen.
- Ferie med feriegodtgørelse kan ikke regnes med i de 148 timer, man skal have arbejdet for at undgå en karensdag.
- Hvis man løber tør for supplerende dagpenge i en måned, hvor man kun har haft få timers beskæftigelse, mister man retten til almindelige dagpenge hele resten af den måned. Dette punkt træder dog først i kraft efter næste folketingsvalg sammen med forbedringene af sygedagpenge.
Lovforslaget, som skal implementere dagpengereformen, bliver førstebehandlet i morgen, onsdag.
Det har tidligere fremgået af artiklen, at førstebehandlingen ville ske tirsdag 3. maj. Den er udsat til onsdag 4. maj.
Kilde: Høringssvar og notater fra diverse organisationer og partier