Af Lisbeth Madsen, Aller Media
’Jeg har barn syg i dag, men jeg sender lige noget til dig senere og er på telefon og mail’.
Er det også din besked til chefen og kollegaerne, når du egentlig har barnets første sygedag og burde koncentrere dig om det?
Det syge barn bliver installeret i sofaen foran en skærm med yndlingsbamsen i armene, så mor eller far kan have arbejdsro så længe. Det er virkeligheden for tre ud af fire, viser en svensk undersøgelse. Vi holder nemlig reelt ikke fri på barnets første sygedag, når børnene lægger sig med feber og ikke kan komme i institution eller skole. Det skriver Aftonbladet.se
I undersøgelsen svarer deltagerne, at de føler, at de er nødt til at arbejde hjemmefra, selvom det syge barn måske har brug for mere opmærksomhed.
Tærer hverdagen på dig? Lær at prioritere familien, se hvordan på Femina.dk
Chefen skal ændre holdning
Undersøgesen er iværksat af det svenske fagforbund for tjenestemænd, Unionen. Martin Linder, der er viceordfører i fagforbundet, mener, at det er chefen på arbejdspladsen, der har ansvaret for at fortælle sine medarbejdere, at barns første sygedag er en dag, hvor man ikke arbejder.
- Det er i bund og grund et behov for en lederskabsholdning, hvor cheferne er tydelige omkring, at du altid har ret til at være hjemme, hvis dit barn er sygt. Det er vigtigt, hvilke signaler der sendes ud fra ledelsens side. Deres holdning er afgørende, siger Martin Linder til Aftonbladet.
Kvindelige forbilleder, der kan det hele, giver os stress: Læs hvorfor på Femina.dk
Det er uacceptabelt
Deltagerne i undersøgelsen forklarer deres arbejdsiver med, at de ikke har andre at lægge arbejdet over til og at de ikke vil bebyrde deres kolleger. Martin Linde forklarer, at det er i tidsånden, at vi prioriterer jobbet over børnene.
- Jeg tror, det skyldes, at det moderne arbejdsliv i virkeligheden ikke er tilstrækkeligt moderne, og at det ikke accepteres, at vi som forældre nogle gange har syge børn og må tage os af dem, siger han.
Nikolaj Lie Kaas: Jeg er meget religiøst opdraget. Læs mere her