Når regeringen fremægger sit forslag om at gøre det lettere for arbejdsgiverne at hente arbejdskraft i f.eks. Indien, USA og Mexico vækker det både undren og vrede i Sakskøbing på Lolland.
- Det er forkasteligt, fordi vi er så mange ledige danskere, som har taget netop de uddannelser, som arbejdsgiverne siger, at de mangler, siger Kitt Pandrun Skovbon til Avisen.dk.
Hun har selv tre uddannelser med i bagagen: teknisk assistent (1991), byggetekniker (2003) og datamatiker (2014). Men ikke længere noget job.
- Jeg er ikke kræsen, selvom jeg selvfølgelig helst vil have arbejde indenfor et af de områder, hvor jeg har uddannelsen. Senest har jeg arbejdet som limpige i industrien, og senere i administrationen på samme arbejdsplads, siger Kitt Pandrun Skovbon.
Hun mistede arbejdet da dele af virksomheden skulle flytte til Polen.
Arbejdsgiverne overdriver
Særligt undrer Kitt sig over, at det er nødvendigt at hente it-folk ind fra lande uden for Europa:
- Selvom man er uddannet i et andet programmeringssprog end det virksomheden lige har brug for nu, så tager det højst tre ugers efteruddannelse at lære et nyt programmeringssprog, siger Kitt Pandrun Skovbon.
Hun mener arbejdsgiverne på it-området overdriver problemerne:
- Sidst de talte om, at de ikke kunne få folk nok, gik der 300 ledige it-folk alene i Odense, siger hun.
Men der er mangel på f.eks. elektrikere. Burde du ikke søge i den retning og uddanne dig igen?
- Jeg er ikke bange for at lære nyt, men jeg har et lille minus, fordi jeg har slidgigt i ryggen og knæene. Også har jeg jo allerede tre uddannelser i forvejen, som man må kunne bruge til noget.