En video frigivet af Hamas' militærenhed, Qassam-brigaden, viser ifølge dem selv, raketter blive affyret mod en militærbase i den israelske by, Tel Aviv.
Ifølge Hamas er videoen optaget søndag. Dens ægthed kan dog ikke med sikkerhed fastslås.
Udover Tel Aviv skulle raketterne også være rettet mod Beit Yam, en kystby syd for Tel Aviv.
Samtidig med raketangrebet mod Israel flygtede tusinder af palæstinensere søndag fra den nordlige del af Gaza-striben, som er under heftig bombardement fra Israel.
Palæstinenserne søgte tilflugt i FN lejre efter advarsler om, at Israel ville fortsætte med at bombe for sjette dag i træk. Militæroffensiven mod Hamas har dræbt mere end 160 personer.
Uroen viser dermed ingen tegn på at stoppe på trods af søndagens opfordringer fra det internationale samfund om at finde frem til en våbenhvile.
USA's udenrigsminister, John Kerry, udtrykte overfor Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bekymring om Israels parathed til genetablere freden.
Israel siger derimod, at de forbereder en mulig invasion af Gaza på landjorden.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.