Det er ikke sikkert, din stemme er så sprød og dyb, som du selv går og tror.
Den måde, du hører din egen stemme, og den måde, den lyder for andre, er nemlig ikke ens.
Og det er der en videnskabelig forklaring på, skriver TV 2.
Tonen er simpelthen højere for andre end for dig selv, forklarer Dr. Yale Cohen, leder af Center for Hørevidenskab på University of Pennsylvania's Perelman School of Medicine til videnskabssitet Live Science.
Forskellen skabes af tre små knogler i mellemøret, ossiklerne. De kaldes de auditive øreknogler og har de danske betegnelser: hammer, ambolt og stigbøjle.
Den korte forklaring er, at din egen stemme altid vil lyde højere, fordi din mund er tæt på dine ører, så ossiklerne vibrerer mere, når du taler.
Det betyder, at lyden af din stemme bliver mudret, så du opfatter din egen stemme, som om den ligger i et dybere toneleje, forklarer Dr. Yale Cohen ifølge TV 2.
Derfor oplever du, at en optagelse af din egen stemme lyder som om den har et højere tone, end når du hører dig selv tale.