Kritikken hagler ned over regeringen fra både fagbevægelse og erhvervsliv, fordi besparelserne på erhvervsskolerne fortsætter frem til 2022.
LO: Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd
Finansminister Kristian Jensen (V) tager helt fejl, hvis han tror, at erhvervsuddannelserne kan tiltrække og uddanne unge, samtidig med at erhvervsskolerne skal spare to procent om året, siger næstformand i LO-fagbevægelsen, Ejner K. Holst.
- Når vi har brug for flere faglærte, er det ikke hjælpsomt, at regeringen fortsætter en besparelse på det vigtigste råstof, vi selv kan producere. I mange lande er råstof noget, som man graver op af jorden, men her i Danmark producerer vi selv vores råstof med gode uddannelser, og så er det tåbeligt at sætte vores råstoffabrik i stå, siger Ejner K. Holst til Avisen.dk
Et benspænd for erhvervslivet
Finansministeren lægger op til at fortsætte det såkaldte omprioriteringsbidrag (to procents besparelserne) i uddannelsessektoren frem til 2022. Den upopulære grønthøster har allerede betydet, at erhvervsskolerne har skullet spare, hvad der svarer til over en halv milliard kroner de seneste tre år. Og fortsætter besparelsen i yderligere tre år, sådan som Kristian Jensen lægger op til, vil erhvervsskolerne i runde tal have sparet for over en milliard kroner i 2021.
Omprioriteringsbidraget for uddannelses- og kulturinstitutioner blev indført i 2015 af den daværende Venstre-regeringen.
Siden da har erhvervsskoler, gymnasier og museer skullet spare to procent årligt. Pengene skal bruges på andre områder, og bliver af nogle kaldt for ‘grønthøstermetoden’, da man kan spare penge et sted, for så at tilføje dem et sted, som man prioriterer højere politisk.
Med sit forslag til Finansloven 2019 vil regeringen fortsætte besparelserne indtil 2022. Herefter vil man sløjfe de årlige besparelser, og føre pengene tilbage til uddannelserne og kulturområdet. Det vil svare til 842 millioner kroner, ifølge regeringens beregninger.
Regeringen vil senest i forbindelse med finanslovforslaget for 2022 beslutte hvordan pengene til uddannelse og kultur skal fordeles, men det ligger fast, at pengene bliver inden for området.
Som en del af forslaget vil regeringen sætte 600 millioner kroner af til styrkelse af erhvervs- og universitetsuddannelserne, og opfølgning på disruptionrådets arbejde. Det er ikke klargjort, hvor mange af pengene erhvervsuddannelserne vil få.
Kilde: Finanslovforslaget 2019
UDVID 
Ifølge LO-næstformanden er det ynkeligt.
- Vi skal jo ikke bare have afskaffet omprioriteringsbidraget, men også have tilført nye penge. I mit hoved er der brug for mindst 300 millioner kroner mere på næste års finanslov til erhvervsuddannelserne, siger han.
I midten af september præsenterer regeringen et udspil om erhvervsuddannelserne for at gøre dem mere attraktive for unge. Ifølge finansministeren bliver der også afsat et millionbeløb til erhvervsuddannelserne i den forbindelse, men mindre end 300 millioner kroner kan ikke gøre det, pointerer Ejner K. Holst.
- Lige nu betyder regeringens sparekniv, at vi forringer vores råstof, og dermed forringer vi også virksomhedernes muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft, og når virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, som vi vel at mærke selv kunne producere, så har man også mindre indtjening. Det er et benspænd for både erhvervslivets mulighed for at vækste og også for velfærdssamfundet, siger han.
Besparelser gør ondt
I Dansk Industri, DI, kalder man også de fortsatte besparelser på erhvervsskolerne for en dårlig idé.
- Når man sparer på uddannelse, så gør det ondt, for det rammer kvaliteten. Vi har ikke guld og sølv og diamanter i vores undergrund, så vi bliver nødt til at have fokus på uddannelse som en investering.
- Vi skal leve af viden og skal have de dygtigste folk i Danmark, og det får man ikke, hvis man sparer på uddannelse, for så falder kvaliteten, siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelse i Dansk Industri.
LO er i fuld gang med at trykke uddannelsesordførerne på maven og tager også fat i undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at understrege, at det her er en ommer.
- Vi skal passe på i vores iver efter at spare skaber en ny krise. Det risikerer vi, fordi vi løber tør for faglært arbejdskraft. Man skulle tro, at finansministeren gik rundt med en pose over hovedet, mener Ejner K. Holst.
Formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Helene Glundholt er også skuffet over, at regeringen fortsætter med at svinge sparekniven på erhvervsskolerne.
- Lige nu bløder vores skoler, og vi kan ikke se, hvordan vi skal følge med. Den lovede reform vil ikke virke efter hensigten, hvis man samtidig skærer ned på uddannelserne. Det har vi jo lært efter reformen i 2015, siger Helene Glundholt til Avisen.dk.
Hvis regeringen gerne vil have flere dygtige faglærte, skal de ifølge Helene Glundholt droppe de evindelige lappeløsninger.
- Lige nu har vi elever, der skal bygge ting ud af flamingo, fordi der ikke er ordentligt materiale. Der er lærere på skoler, der løber mellem tre forskellige klasser, som de skal undervise på samme tid. Det er hvad nedskæringerne har betydet for erhvervsuddannelserne, påpeger hun.
DF vil værne om erhvervsskoler
Erhvervsskolerne og nogle af de små gymnasier skal fritages fra at spare to procent hvert år frem til 2022, mener Dansk Folkeparti.
- Omprioriteringsbidraget har haft sin tid. Så jeg er glad for, at der sker en ændring i 2022, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl til Ritzau.
- Når det er sagt, så er der nogle områder, som er nødlidende på en måde, så de ikke kan leve tre år mere med omprioriteringsbidraget.
- Det er nok erhvervsskolerne, hvor det er vigtigt at sætte ind i år. Og så ligger der også nogle problemstillinger på de små gymnasier, som nok heller ikke skal vente til 2022, siger han.