Mere praktisk undervisning til de skoletrætte, flere udfordringer til de bogligt stærke og fokus på erhvervsvejledning frem for uddannelsesvejledning.
Det er nogle af de vigtigste regler, hvis flere end halvdelen af de unge på erhvervsuddannelserne skal ende med at gennemføre.
Det viser en ny rapport fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
"For mange af de unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, er uddannelsen ikke et mål i sig selv, men en vej til at få et arbejde. Det motiverer og fastholder dem, når de ved, hvad de vil arbejde med bagefter. Det er tydeligt, at interessen for håndværket er en motiverende drivkraft," siger forskningsleder i AKF, Torben Pilegaard Jensen, der står bag undersøgelsen.
Op mod hver tredje af dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse, havde ringe boglige færdigheder, da de forlod folkeskolen. Og mange var skoletrætte.
"Erhvervsskolerne er blevet langt bedre til at give undervisningen et praktisk indhold, og det betyder, at de skoletrætte får positive oplevelser og lyst til at dygtiggøre sig," siger Torben Pilegaard Jensen.
En anden gruppe, der søger ind på erhvervsuddannelserne, har boglige færdigheder på niveau med dem, der søger en gymnasial uddannelse.
Hvis der ikke er udfordringer nok, så falder de fra, påpeger rapportens forfatter.
De vil kunne motiveres af bedre muligheder for videre uddannelse efter erhvervsuddannelsen.
"Der er behov for differentieret undervisning, niveaudeling og gode muligheder for videre uddannelse for også at udfordre de bogligt stærke elever. På den måde vil erhvervsuddannelserne formodentlig også opnå større prestige og tiltrække flere af de elever, der i dag vælger gymnasiet," siger Torben Pilegaard Jensen.