Når unge mennesker i 9. klasse skal sætte kryds ved en ungdomsuddannelse, er det i høj grad mor og far, man kigger efter for inspiration og rådgivning.
Nye tal chokerer erhvervsskoler: Skal spare 5.000 kroner per elev
Det er dog kun 1 ud af 20 forældre, som vil pege på en erhvervsuddannelse, hvorimod næsten 4 ud af 10 vil anbefale en gymnasial uddannelse til deres børn. Selv de faglærte og ufaglærte ser helst deres børn tage den akademiske vej. Det viser en stor undersøgelse foretaget af tænketanken DEA.
Spørger man formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er det grundlæggende for mange forældre, at ens børns uddannelse er vigtig - og jo højere uddannelse, jo bedre.
- Min gamle mor sagde altid, ‘hvis jeg havde haft muligheden, så var jeg blevet noget mere, derfor skal du have den mulighed’. Det er stadig sådan mange af os forældre tænker. Det kan godt være, at jeg har det godt som sygeplejerske eller murer, men jeg vil have, at mit barn skal have det bedre end mig, siger hun til Avisen.dk.
Det passer ikke godt sammen med de ambitioner, som politikerne på Christiansborg og erhvervslivet har for at få flere unge til at vælge en faglig uddannelse. På erhvervsskolerne huer tallene fra undersøgelsen heller ikke.
Ifølge formand for lederne på Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, bliver der arbejdet for at gøre forældrene tryggere ved at sende deres børn på erhvervsskole. Lige meget om de er faglærte eller akademikere.
- Vi er meget opmærksomme på forældrenes betydning. Det skal synliggøres, at der er flere trin i uddannelsen, og muligheder for at udvikle sig. Det tager lang tid at gøre noget ved den opfattelse, som nogle kan have om erhvervsuddannelserne. Der er allerede blevet gjort noget ved elevsammensætningen, og vi kigger mod at komme bedre ud til grundskoleeleverne via brobygning, siger han.
Fusion som løsning
Der er ligeså meget brug for viden om uddannelserne hos forældrene, mener Mette With Hagensen. Der er ikke individuel vejledning til unge, der er erklæret uddannelsesparate, så de søger oftest råd ved køkkenbordet hos deres forældre.
Mange forældre ved dog ikke meget om de muligheder, der faktisk findes inden for erhvervsuddannelserne.
- Jeg kan godt forestille mig, at nogen, som har lavet hårdt fysisk arbejde i mange år, vil ønske noget andet for sit barn end at være tømrer eller stilladsarbejder i 50 år. Men det er jo faktisk blevet lettere at tage en videreuddannelse på eksempelvis universitetet, og blive bygningskonstruktør eller noget andet. Det skal kommunikeres ud til forældrene, siger Mette With Hagensen.
Peter Koudahl, seniorforsker og ekspert i erhvervsuddannelserne ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), har svært ved at forklare forældrenes fravalg af erhvervsuddannelserne, men han ser et stort potentiale i EUX-uddannelsen, der er en slags fusion af en gymnasial og faglig uddannelse.
Her får man et svendebrev stukket i hånden, men samtidig også en gymnasial uddannelse.
- Hvis erhvervsskolerne virkelig vil knække koden, så skal man få gjort EUX attraktiv. Så skal man begynde at rekruttere fra gymnasierne. Man skulle gå ind og vise, at der er nogle muligheder for uddannelse, som gymnasieelever ikke kender til. Der sidder mange på gymnasier rundt i landet, der er trætte af det, og som kunne se et lys i at bruge hænderne mere, siger Peter Koudahl.
Netop EUX er en af erhvervsskolernes satsninger. Det skal tilbyde sikkerhed og fleksibilitet omkring fremtidsmulighederne for de unge, forklarer Ole Heinager.
- Jeg er selv far til fire og ved, at det betyder meget, at have flest døre åbne for sit barn. Når jeg taler med flere af drengene på vores EUX-skoler, så fortæller de altid, at EUX er et alternativ til STX, som deres forældre kan støtte op omkring, siger han.