Et højt hurra skal allerede nu lyde for Anna Margrethe Knudsen, som til maj fylder 103 år. Den gæve aarhusianske kvinde er nemlig noget af et livstykke og fortjener høje hurra'er - fra nu af og til hun kan puste de 103 lys ud på lagkagen.
Århus Stiftstidende har været til kaffe og kage hjemme hos 'Grethe', som den åndsfriske pensionist kaldes af sin omgangskreds. Hun bor fint og godt i den to-værelses lejlighed, hun og hendes mand Walther (som døde i 1980) flyttede ind i for 75 år siden.
Dengang de fik lejligheden, lød huslejen på 52 kroner om måneden. Der blev fyret med koks - og meget hurtigt fik det unge par at vide, at der skulle mørklægningsgardiner op - tyskerne besatte nemlig Danmark få dage efter, at Grethe og hendes mand var flyttet ind.
Roser sin hjemmehjælper
Synet og hørelsen er ikke helt, hvad den har været, men Grethe fortæller til Aarhus Stiftstidende, at livet er rart. Modsat en del andre ældre har hun intet kritik at udsætte på hjemmeplejen. Tvært imod.
Tre gange om dagen kommer en hjemmehjælper forbi hende for at stille mad an. Og, siger Grethe til avisen, hjemmehjælperen er guld værd,
"Om morgenen kommer hun ved syv-tiden og laver kaffe og øllebrød til mig. Det går fint."
Lidt af en gambler
Grethe forklarer, at hun holder hjernen i gang ved at snakke med sig selv. Men kort spiller hun også en del af - med datteren Mona og dennes mand. Mon ikke også det er god hjernegymnastik?
Livsstykket på snart 93 fortæller til Århus Stiftstidende, at når hun ikke spiller kort og drikker kaffe, så ser hun fjernsyn - eller kigger på trafikken udenfor. Og så siger hun - og det kan man da kun blive glad i låget over:
"Livet. Det kunne ikke have været bedre - for at sige det rent ud."
Læs hele interviewet med Anne Margrethe Knudsen - klik her