"Green Book", der har dansk-amerikanske Viggo Mortensen i hovedrollen, vinder natten til mandag en Oscar for Bedste Film.
Filmen handler om racerelationer i 1960'ernes USA.
Blandt de øvrige nominerede til nattens hovedpris var "Black Panther", "BlacKkKlansman", "Bohemian Rhapsody", "The Favourite", "Roma", "A Star is Born" samt "Vice".
"Green Book" vandt tidligere på året også en Golden Globe for Bedste Komediedrama.
/ritzau/