38-årige Simi Jan skal være mor for anden gang til marts, og den kendte TV-2 korrespondent regner med at dele barslen med sin ægtemand, Allan. Det oplyser hun til Billed-Bladet.
- Vi går jo ind for ligeberettigelse derhjemme, og min mand holdt længere tid end mig sidste gang, så Allan er klar til at holde barsel igen, siger Simi Jan.
Parret tog hul på tilværelsen som forældre, da de for tre år siden fik sønnen Adam.
- Sidste gang havde jeg et halvt års barsel, men lige nu er jeg ved at skrive en bog, som jeg har travlt med at få skrevet færdig, forklarer Simi Jan til Billed-Bladet.