Dansk golf er fortsat flot repræsenteret i toppen af European Tour-turneirngen Alstom Open de France i Paris.
Men der er sket en mindre udskiftning på de øverste pladser, hvor Thomas Bjørn nu deler andenpladsen med blandt andre Søren Kjeldsen. Begge danskere er noteret for fem slag under par efter de første to dage.
Inden dagens runde var det ellers en tredje dansker, Anders Hansen, der førte turneringen, men den 42-årige veteran havde en elendig dag på banen i den franske hovedstad.
Hansen gik syv over par, noget af en kontrast til torsdagens runde på fem slag under. Det betyder, at han falder fra første- til 44.-pladsen i det samlede regnskab, men han er dog med, når finalerunden begynder lørdag.
Det samme er Morten Ørum Madsen og Søren Hansen, der begge ligger placeret som nummer 26.
De fire sidste danske deltagere klarede ikke cuttet.
/ritzau/