Den mordtruede tegner, Kurt Westergaard, er modig.
Han har stillet sig frem, han har forsvaret sin tegning, han har ladet sig fotografere, han har åbnet munden, og han er en pryd for dette land og dette lands værdier.
Mens andre stikker halen mellem benene, gør Kurt Westergaard det klart, at han ikke lader sig true til tavshed.
I går opdagede vi så, at fru Westergaard - selv om det ikke bør overraske - er ligeså modig. I 25 år har hun været pædagog i Århus Kommune, indtil i går, hvor en skandale af en pjevset institutionsleder, angiveligt under pres fra en gruppe forældre, meddelte Gitte Westergaard, at hun ikke mere skulle vise sig som pædagogvikar, fordi nogle forældre var »nervøse.«
At der findes fædre og mødre, der ønsker Gitte Westergaard afsat, er forfærdeligt. Hvordan kan disse, der (vel?) ønsker at opdrage deres børn til at blive demokrater, der værner om retten til at tale, tænke og udtrykke sig frit, drømme om at give efter for en diffus frygt for, at »nogen« vil truede tegnerens kone og de børn hun passer, selv om politiet har sagt, at der ikke er nogen risiko.
Den ansvarlige rådmand, Louise Gade, omgjorde i går beslutningen og bød Westergaard tilbage på arbejde. Den seje kvindes svar var, at hun møder igen mandag. Imens bør lederen af institutionen og forældrene skamme sig. Dybt.
Af Simon Andersen