Havde Ninna Javadzadeh været en virksomhed, var hun formentlig blevet lukket forlængst. For samfundsøkonomisk har hun aldrig givet overskud.
Men nu ser det ud til, at samfundets investering er på vej til at gå fra minus til plus.
Sidste år modtog Ninna Javadzadeh 70.068 kroner i SU. Af dem betalte hun 7.026 kroner i skat. Alt i alt kostede hun samfundet 63.042 kroner netto i 2014.
Men ligesom andre unge under uddannelse har hun udsigt til at få job, blive selvforsørgende og betale skat. Altså blive ’en god forretning’ for samfundet.
Nødvendigt med hjælp
Sådan har udsigten ikke altid været. For med Ninna Javadzadehs baggrund har det været nødvendigt med hjælp for at bringe hende i den gunstige situation.
I 2009 belastede Ninna det samfundsøkonomiske regnskab med 599.700 kroner netto. Men i takt med, at hjælpen kunne fases ud, faldt udgiften i de følgende år til henholdsvis 560.040 kroner, 333.779 kroner, 207.233 kroner, 162.333 kroner og i 2014 til 0 kroner - når man ser bort fra SU’en.
Det er i hovedtræk udgifter til plejefamilie og efterfølgende efterværn, da hun flytter ud for sig selv, samt udgifter til STU, en treårig ungdomsuddannelse for elever med særlige behov, der i en årrække trak det samfundsøkonomiske regnskab for Ninna Javadzadeh i minus.
Forudsætningerne for succes
Ninnas eksempel er langtfra enestående. I et projekt, ’Veje til job for udsatte borgere: Hvordan går vi, og hvad koster det?’, der er udviklet af konsulentvirksomhederne Samskabelse og Analyze og støttet af Det Centrale Beskæftigelsesråd, har man set på, hvad det kræver at få succes med en helhedsorienteret indsats over for udsatte borgere.
Det har man gjort ved at undersøge praksis i henholdsvis to sociale caféer under KFUM’s sociale arbejde og to uddannelsessteder under FUS Ligeværd. Under sidstnævnte blandt andre den selvejende institution Troldkær, hvor Ninna tog sin treårige ungdomsuddannelse.
Konklusionen vedrørende økonomien er, at den helhedsorienterede indsats, som har hjulpet 24 borgere i job eller uddannelse, har medført, at det offentliges nettoindtægt på borgeren forbedres eller stabiliseres i 18 af de 24 undersøgte cases.