Giver kommuner med grovfilen: Folk med stress må selv betale

Danskerne må selv til lommerne, hvis deres stress ikke skal udvikle sig til alvorlig sygdom. Det er urimeligt, at færre end hver tredje af landets kommuner tilbyder behandling, kritiserer HK, som vil have offentlig behandlingsgaranti til stressede.
- Det betyder, at der ikke er lige adgang til stressbehandling i Danmark, siger centerleder Christian Gaden Jensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
- Det betyder, at der ikke er lige adgang til stressbehandling i Danmark, siger centerleder Christian Gaden Jensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Foto: Københavns Universitet

Af Yasemin Yigit, journalist ved HK/Privat

Hver fjerde dansker har ifølge Sundhedsstyrelsen et højt stressniveau. Alligevel er det kun 30 procent af landets kommuner, som har et offentligt behandlingstilbud til stressramte. Det viser en undersøgelse fra Center for Psykisk Sundhedsfremme på Københavns Universitet.

- Lidt under hver tredje kommune har specifikke tilbud målrettet borgere med stress. Det vil sige, at 70 procent af kommunerne ikke tilbyder borgerne forløb, som er specifikt målrettet stressproblematikker, siger centerleder Christian Gaden Jensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet og konstaterer:

- Det betyder, at der ikke er lige adgang til stressbehandling i Danmark.

Beregninger fra Sundhedsstyrelsen viser, at alene arbejdsbetingede stressbelastninger koster samfundet 3,4 mia. kr. i tabt produktionsindtægter.

- Det er helt vildt dyrt for samfundet. Og det kan simpelthen ikke være rigtigt, at danskerne selv må til lommerne. Stress er et samfundsproblem, som vi er nødt til at løse i fællesskab – altså på det offentliges regning. Det kan ikke være op til den enkeltes privatøkonomi, om han eller hun kan få hjælp. Derfor vil vi have en behandlingsgaranti for danskere, der er syge af stress, siger næstformand i HK/Privat, Marianne Vind.

Stor udskrivning for lavtlønnede

I HK Østjylland møder de dagligt stressramte, som ikke selv har råd til at finansiere stressbehandling.

- Et psykologhonorar er en alt for stor udskrivning for en del af vores medlemmer, som fx tjener nogle og tyvetusinde kroner brutto om måneden, siger arbejdsmiljøvejleder Pia Hartvig, som hjælper stressramte HK-medlemmer med deres stressproblemer, og understreger, at det jo ikke er én enkelt samtale, der er behov for.

Også Christian Gaden Jensen fra Center for Psykisk Sundhedsfremme bekymrer sig om, hvorvidt danskerne har råd:

- Antallet af stressede er meget højere blandt de dele af befolkningen, der har lav socioøkonomisk status – altså dem, som er lavtuddannede, studerende, arbejdsløse og enlige. Det giver en skævvridning, og det gør det rigtig relevant, at vi tænker det offentlige ind af den simple årsag, at det ikke er alle danskere, der har råd, siger han.

Læs også: Her er HK's råd og støtte til stress

Arbejdsmiljøvejleder Pia Hartvig problematiserer, at danskerne først kan få en henvisning, når stresstilstanden har stået på så længe, at den har udviklet sig til en regulær sygdom – fx depression eller angst – og lever op til 11 henvisningskriterier for offentligt tilskud – og stress er ikke et af dem.

- Tilskuddet forslår som en skrædder i helvede. Men værst er det for dem, som lægerne ikke vil henvise. De prøver at klare sig helt uden hjælp. Og når det går helt galt, kan jeg finde på at sætte medlemmerne i kontakt med Landsforeningen SINDs eller Psykiatrifondens rådgivere, siger Pia Hartvig og fortsætter:

- Heldigvis oplever vi, at der er læger, som bøjer reglerne, og giver stressramte henvisninger, selv om de ikke har krav på det.

Sygemeldt havde slet ikke råd

Og det har HK-medlemmet Eva B. K. selv været igennem (det fulde navn er redaktionen bekendt). I oktober måtte hun kaste håndklædet i ringen og sygemelde sig efter i en lang periode at være blevet mobbet af en kollega – noget, som ledelsen ikke tog alvorligt.

-  Jeg havde flere angstanfald inden for de første 14 dage af min sygemelding. Men det var ikke nok til at få en henvisning. Jeg havde nemlig ikke nogen angst-diagnose. Derfor måtte jeg overtale min læge til at skrive en henvisning til en psykolog. Og det endte min læge heldigvis med at gøre.

Eva blev opsagt to måneder efter sin sygemelding og er stadig sygemeldt.

- Jeg ville slet ikke, som i overhovedet ikke, selv have været i stand til at betale for psykologtimerne selv. Hvis ikke jeg havde overtalt lægen, havde jeg ikke fået den hjælp, jeg har behov for. Nu er jeg da kommet så langt, at jeg er begyndt i virksomhedspraktik, siger hun.

PRIVATE KOMMER TIL UNDSÆTNING

Det private forsikringsmarked mærker meget kontant, at danskernes ikke kan få de nødvendige stressbehandlinger. Senest har PFA meldt, at de oplever, at markant flere kunder henvender sig om hjælp til at få bugt med stress.

Antallet af anmeldte stress-skader via Helbredssikringen i PFA er steget med 43 procent på bare tre år – fra 1.743 i 2014 til 2.489 i 2017.

- Det er uhyrligt, at det offentlige tillader sig at være dovne på den her dagsorden. Det er tilfældigheder, der afgør, om man kan få hjælp eller ej. Og det er skævt, siger HK/Privat- næstformand Marianne Vind. 

Kravet om behandlingsgaranti for stresssyge er en del af den arbejdsmiljøkampagne, HK lancerer i dag på sitet  hk.dk/kaeretroels.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har selv sat arbejdsmiljø på dagsordenen og efterlyser gode forslag til forbedringer af arbejdsmiljøloven. På sitet kan man udvælge forslag til bedre arbejdsmiljø.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.