Syv af 20 klubber i Premier League har en manager af britisk herkomst, og det er for få.
Det mener Manchester United-legenden Ryan Giggs.
- Jeg mener, at der er for få i øjeblikket, siger waliseren til BBC.
Ryan Giggs var midlertidig manager i storklubben i fire kampe i foråret 2014 efter fyringen af skotten David Moyes.
I oktober sidste år var Ryan Giggs inde i billedet til at få job hos Swansea, da klubben fyrede sin italienske manager, Francesco Guidolin.
Den walisiske klub endte i stedet med at ansætte amerikaneren Bob Bradley, der i øvrigt blev fyret knapt tre måneder senere og erstattet med englænderen Paul Clement.
- Det er godt at se en britisk træner få chancen.
- Der er mange udenlandske trænere af høj klasse i Premier League, men der er også mange britiske trænere og managers med kvalitet.
- Hvis man ikke får chancen, kan man ikke bevise, hvad man kan gøre med et talentfuldt hold, siger Ryan Giggs.
De syv højest placerede hold i Premier League har alle en ikke-britisk manager.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.