Pamela Anderson kender efterhånden turen til alteret.
Den tidligere Baywatch-stjerne og Playboy-model blev mandag gift med filmproducenten Jon Peters ved en hemmelig ceremoni i Malibu, Calrifornien.
Det er femte gang hun siger ja. Tidligere har Pamela Anderson været gift med Tommy Lee, Kid Rock og Rick Salomon ad to omgange.
Den nu 52-årige Anderson og den 74-årige Peters har kendt hinanden længe og datede for 30 år siden. Nu har de genoptaget kontakten, og det er gået så godt, at det krævede en ring på fingeren.
Jon Peters er heller ikke ubekendt med giftermål - idet han også har fire ægteskaber bag sig. Alligevel siger han til The Hollywood Reporter, at Pamela Anderson er den eneste kvinde, han har været interesseret i mere end 30 år.
Jon Peters første ægteskab varede fra 1962-1966. Pamela Anderson blev født i 1967.