Franske specialstyrker har evakueret 18 personer fra indkøbscenter nær Paris, hvor væbnede røvere menes at have taget gidsler, skriver AFP.
Episoden skulle være opstået, efter at mændene forsøgte at røve butikken.
- Omkring klokken 6.30 gik to eller tre bevæbnede forbrydere ind i tøjbutikken Primark med henblik på - tror vi - at begå et væbnet røveri, siger en politikilde, der ønsker at være anonym.
/ritzau/AFP