Ghita Nørby indrømmer: Jeg gik over stregen

Underholdning
Ghita Nørby taler nu om det radiointerview, der gik grueligt galt sidste år. (Foto: Ritzau Scanpix)

Filmdivaen erkender nu, at det famøse interview med Iben Maria Zeuthen gik for vidt

Bølgerne gik ualmindeligt højt, da Ghita Nørby sidste år lod sig interviewe af Iben Maria Zeuthen – et interview, der løb helt af sporet og delte landet i to: Team Ghita og team Zeuthen.

I interviewet, "Hele Danmarks Ghita" blev radioværten blandt andet kaldt ”dum” og en ”idiot” af den nu 85-årige skuespillerinde.

Hidtil har Ghita Nørby ikke sagt ret meget om det famøse interview, men det gjorde i TV-programmet ”Meyerheim og stjernene”, der blev sendt på TV2 Charlie.

Her forklarede Nørby, at hun følte sig Provokeret og irriteret. Og da værten, Michael Meyerheim, mener, der under interviewet skete fejl på begge sider – at journalisten ikke gjorde nok for at tilpasse sig situationen, men at Ghita Nørby også gik over stregen – afbryder hun ham, og giver ham ret:

– Ja, det gør jeg da. Det gør jeg, siger hun.

I TV-programmet tager Ghita Nørby episoden med ro, og hun har også overskud til at grine lidt, da Meyerheim spiller en lydbid for hende. Men sådan har det ikke været hele tiden, hun blev meget såret over de voldsomme reaktioner, radiointerviewet affødte:

– Jeg blev meget ked af det. Det må jeg indrømme. Jeg blev ked af mig selv. Det gjorde jeg. Jeg var ked af, at der i starten var mennesker, der troede, at jeg til dels var alkoholiker og til dels dement. Det var meget at få at vide, fastslog hun.

Du kan høre en bid af interviewet her.

Hele interviewet ligger på podcasttjenesten Podimo.