Stjernesangeren George Michael er stadig indlagt på grund af de hovedskader, han fik i forbindelse med et trafikuheld tidligere på ugen.
En talskvinde for sangeren bekræfter over for Reuters, at han stadig er indlagt.
- Jeg kan bekræfte, at George bliver under observation på hospitalet. Det er standard-forholdsregler, fordi han fik slag og flænger i hovedet, siger hun, men tilføjer samtidig, at han er under bedring.
- George har det godt og gør store fremskridt. Han ser virkelig frem til at komme hjem.
Trafikuheldet skete på M1 motorvejen i udkanten af London, hvor den 49-årige tidligere Wham!-forsanger faldt ud af en bil.
George Michael har siden tiden i Wham! haft en succesfuld solokarriere med mere end 100 millioner solgte albums.
De senere år har superstjernens person dog trukket flere overskrifter end hans musik.
Han har været i kontakt med retssystemet flere gange, blandt andet for besiddelse af euforiserende stoffer.
I 2007 blev han tilmed dømt for at køre bil under påvirkning af stoffer og fik i den forbindelse frataget kørekortet i to år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.