Italienske Gennaro Gattuso holdt knapt tre måneder som spillende træner for den schweiziske fodboldklub FC Sion.
Mandag blev den mangeårige AC Milan-spiller den femte træner til at få fyresedlen i denne sæson.
Han bliver afløst af Michel Decastel, som allerede har bestridt hvervet en gang tidligere i sæsonen.
Fyringen af 35-årige Gennaro Gattuso sker to dage efter Sions 0-5-nederlag ude til St. Gallen i den schweiziske liga.
Under Gattuso hentede Sion blot 10 point i 10 ligakampe, og klubben er nummer fem i ligaen.
Der forlyder ingen meldinger om, hvorvidt fyringen som træner får indflydelse på italienerens fremtid som spiller i klubben.
Gennaro Gattuso vandt i 2006 VM med Italien, og gennem 13 år hos AC Milan vandt han blandt andet to italienske mesterskaber og Champions League to gange.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.