Frances og Patrick Connolly troede ikke – ligesom alle andre lottovindere – deres egne øjne, da de den 1. januar sidste år konstaterede, at de have vundet 115 mio. Pund svarende til 950 mio. kroner.
De havde altid sagt til hinanden, at hvis de nogensinde vandt, så ville de dele ud af gevinsten, og parret har holdt ord, må man sige.
Få timer efter deres store gevinst lavede de to en lang liste på, hvem som først skulle betænkes. På den var naturligvis deres egne tre døtre, de tre børnebørn, deres otte søskende, 15 niecer og nevøer, venner, godgørende formål og helt fremmede ligeså.
Masser af gaver til hospitaler
Fra deres 17 mio. kroner dyre hus, som de trods alt købte til dem selv, i Hartlepool i det nordøstlige England, fortæller den selvpensionerede lærer Frances, 54, til Daily Mirror, at de har flere scrapbøger med takkekort fra alle de mennesker og organisationer, som de har givet penge til.
Allerede inden de vandt, havde parret besluttet sig for, at hvis de vandt, ville de give det meste væk. Foto: Scanpix
- Det er som at være julemand hele året, siger hun, som også i år har haft travlt i denne tid. Hun har nemlig købt over 1.000 julegaver til hospitalet i byen.
Hendes jævnaldrende mand, Patrick, som driver sit eget plastik-fremstillings-firma, har investeret i nye små firmaer, og parret understøtter 42 jobs i byen. De har også etableret en fond - Kathleen Graham Foundation - opkaldt efter Frances afdøde mor. Fonden skal hjælpe små nye virksomheder.
Børnene skal stadig arbejde
Selv om deres tre døtre sagtens kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis Frances og Paddy havde givet dem millioner, så er det ikke tilfældet.
- Vi ville ikke forære dem millioner af samme grund. De har fået nok, så de har kunnet købe et hus og lidt ekstra, men de skal stadig arbejde og tjene deres egne penge.
- De får også så rigeligt igen, når vi engang er væk, konstaterer Frances, selv om de til dato allerede har givet næsten 500 mio. kroner væk.
Først havde parret regnet med, at de kunne holde det hemmeligt den nytårsmorgen i 2019, da de vandt, men efter at have ringet til nogle af deres søskende, så røg det ud på internettet, og så var den hemmelighed ude.
- Det er også helt fint. Vi har kunne sortere blandt alle tiggerbrevene, og pressen har virkelig været søde, siger det gavmilde par, som også fortæller, at de ikke tilhører noget jetset.
- Det har vi aldrig gjort, og vi bryder os ikke om store fester og være blandt kendte mennesker. Vi kan godt lide at sidde derhjemme i stuen og se tv.
- Og lige nu har vi over 300 takkekort, som fortæller os, hvor stor en forskel en lottogevinst kan gøre. Ikke kun på vores, men på mange andres liv.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.