Gælder det også din arbejdsplads? Ny tendens blandt virksomheder breder sig

Under halvdelen af de danske virksomheder oplever i øjeblikket fremgang i indtjeningen.
På trods af det økonomiske opsving, så falder andelen af virksomheder med overskud.
På trods af det økonomiske opsving, så falder andelen af virksomheder med overskud. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Andelen af danske virksomheder, der kører med overskud, falder.

Det skriver Jyllands Postens erhvervsmedie, Finans.

Selv om opsvinget har fået godt fat i dansk erhvervsliv, oplever under halvdelen af virksomhederne resultatfremgang.

Det viser en analyse fra Spar Nord på baggrund af de 150.000 virksomheder, der har rapporteret regnskab for 2016/17.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Efter en årrække med stigende kurver er andelen af virksomheder med overskud for første gang siden 2013 dykket under grænsen på 70 procent.

Faldet rammer både små, mellemstore og store virksomheder.

- Det tyder i virkeligheden bare på, at der er tale om stigende omkostninger som følge af produktionsbegrænsninger af forskellig art, siger Spar Nords cheføkonom, Jens Nyholm, til Finans.

Han nævner blandt andet vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, der fører til stigende lønomkostninger.

Nye tal fra Nationalbanken bekræfter tesen om, at lønomkostningerne fylder mere, pointerer Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, over for Finans.

- Det er afgørende, at virksomhederne ikke bliver opsvingsblinde, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.