Kort før midnat natten til onsdag udbrød der brand i et større parti bigballer på Roholtevej ved Faxe.
Politiet og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 23.51 tirsdag aften. Det skriver TV ØST på sin hjemmeside.
- Det brænder stadig derude her til morgen. Det er ikke sådan lige til at slukke, så brandfolkene forsøger at sprede halmen og så ellers ladet det brænde ud, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Branden var så voldsom, at brandvæsnet måtte køre sine biler tilbage, fordi lakken ifølge vidner begyndte at krakelere.
Fyrværkerirester på stedet
Om branden er påsat, vides ikke.
- Vi harfundet nogle fyrværkerirester derude, men vi ved ikke, om de med vilje er affyret ind i bigballerne, siger Ole Hald.
Nogle personer ved en bil er set ved brandstedet kort før anmeldelsen, og skulle nogen ligge inde med oplysninger om bil eller personer, vil politiet gerne kontaktes på telefon 114.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.