Pas på med at fornærme indianere, hvis du arbejder for en.
To ansatte på en restaurant har mistet jobbet efter en joke, hvor de antydede, at indianere er nærige.
Det fortæller det amerikanske lokalmedie, KMOT 10.
De to arbejdede på en restaurant i spareribs-kæden 'Famous Dave's' i byen Bismarck i North Dakota i USA. Kæden er grundlagt af Dave Andersson, som har indianske rødder.
Bismarck var netop vært for en indiansk festival, da episoden fandt sted.
De to ansatte fandt et papskilt i restaurantens køkken med teksten "Småpenge? Hjælp, jeg serverer på Famous Dave's under Pow Wow-weekenden. Alt er en hjælp: Fem cents, 25 cents. Det er mere, end jeg får i drikkepenge!"
Den ene ansat, en kvinde ved navn Andrea Casson, holdt skiltet op foran sig med et trist ansigtsudtryk, mens hendes kollega tog et billede med sin mobiltelefon.
Billedet skulle have været en intern joke, men det endte på Facebook og spredte sig hastigt på nettet, hvilket fik vrede kunder til at kontakte restauranten.
Selvom de to ansatte hævdede, at de ikke selv havde skrevet skiltet, der udstiller indianere som nærige med drikkepengene, var deres opførsel grum nok til en fyreseddel, vurderede ejeren.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.