Frygter for sin kæreste på Mount Everest: Hans tilstand er kritisk

- Rasmus ligger alene i campen og har ingen mulighed for at få vand eller mad, skriver den danske bjergbestigers kæresten på Facebook.
- Rasmus ligger alene i campen og har ingen mulighed for at få vand eller mad, skriver den danske bjergbestigers kæresten på Facebook. Foto: Axel Schütt/Scanpix

Familien til danske Rasmus Kragh, der mandag forsøgte at nå toppen af Mount Everest, frygter, at han er i kritisk tilstand.

Det skriver de på Facebook.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Rasmus ringede til middag, lokal tid, hvor det blev klart, at han fortsat lå i sit telt i 7700 m. Hans tale var utydelig, og han virkede udmattet, skriver kæresten på den danske klatrers facebookside.

- Rasmus ligger alene i campen og har ingen mulighed for at få vand eller mad. Hans mor og jeg er bekymret over hans tilstand, som vi vurderer værende kritisk, og har derfor besluttet at sende hjælp, fortsætter hun.

Rasmus Kragh har til sin kæreste fortalt, at han er dehydreret og har problemer med at mærke hænder og fødder.

Han har ligeledes ingen mulighed for at få vand eller mad.

Kæresten skriver samtidig, at den danske bjergbestigers tale var utydelig, og at han virkede udmattet, da de snakkede sammen.

- Vi, hans pårørende, er bekymrede, men også ved godt mod, afslutter kæresten i facebookopslaget.

27-årige Rasmus Kragh satte sig for omkring halvandet år siden målet om at bestige verdens højeste bjerg helt alene og uden kunstig ilt.

Ruten skulle gå op ad bjergets nordside i Tibet, som er mere isoleret, krævende og koldere end den nepalesiske side.

Mandag aften kunne han dog meddele, at han var blevet nødt til at vende om kort før toppen.

- Kort besked her fra bjerget. Var nødt til at vende om 250 meter før toppen på grund af en storm. En svær beslutning, men den eneste rigtige. I får en update senere. Lige nu er mit fokus at komme sikkert ned, skrev Rasmus Kragh på Facebook mandag aften.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.