Flaget er gledet på halv foran landets brandstationer, hvor kolleger i dag mindes den 41-årige mand, som i går mistede livet under slukningen af en markbrand ved Tåstrup sydvest for Aarhus.
- Det varmer os, at så mange tænker på ham og familien. Vi har et stærkt fællesskab blandt deltidsbrandmænd blandt andet, fordi det er et højrisiko-job. Og vi må lære af den her situation, så sikkerheden kan øges. Først og fremmest går tankerne til familien, og det må også være ubærligt for chaufføren, siger Lars Vestergaard Jensen, der er tillidsmand på Station Galten, en af de mindre deltidsstationer i området, der deltog i brandslukningen.
Den 41-årige brandmand døde, da en tankvogn bakkede over ham på marken, som var brudt i brand.
Også på internettet strømmer det ind med sympati-tilkendegivelser til afdødes familie fra brandfolk over hele landet: