Svarer igen på skolekritik: Vi er ikke banditter!
Debat

Af Uffe Rostrup
Se alle debatindlæg

Om Uffe Rostrup

Uffe Rostrup er formand for Frie Skolers Lærerforening

Frie skoler er ikke røvere og banditter, der ikke tager nogen form for socialt ansvar. Men de er værdibaserede skoler, som, hvis de skal have nogen form for mening, bliver nødt til at have retten til at kunne afbryde samarbejdet med elever og forældre. Provokerende udtalelse? Måske men det giver faktisk mening.

I de sidste uger har både den socialdemokratiske netavis Pio samt Ugebrevet A4 og Avisen.dk kørt intenst på i kampen for at gøre opmærksom på, at de private skoler ikke tager socialt ansvar, at de sorterer ved døren, og at de smider udgiftstunge elever ud af privatskolerne.

Men skolerne må naturligvis ikke sortere eller diskriminere – det er klart. Og det er der altså heller ingen dokumentation for, at de gør.

De frie skoler og privatskoler er baseret på en række historisk betingede frihedsgrader. Blandt andet er skolerne helt økonomisk selvstyrende og kan derfor selv bestemme, hvordan deres penge skal anvendes, så længe skoletilbuddet står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Herudover er de værdibaserede skoler. Det betyder, at skolerne er baseret på nogle værdier, som kan være ideologisk, pædagogisk eller religiøst betinget. For langt de fleste skoler har værdigrundlaget den betydning, at skolerne IKKE er for alle. Hvis man er ateist, skal man ikke sætte sine børn på en kristen friskole. Hvis man er ultraliberalist, skal man ikke vælge en socialistisk funderet skole til sit barn. Hvis man gerne vil fremme kreativitet, skal man overveje, om det er en god ide at vælge en meget boglig skole. Og netop friheden til at have værdibaserede skoler kan i nogle tilfælde føre til udskrivninger af elever. Hvis en skole ikke kan blive enig med eleven (i virkelighedens verden er det nok ofte forældrene) om, at de skal kunne indordne sig under skolens værdier, så ophører samarbejdet. Det kan selvfølgelig ske for enhver familie – også dem, der har socialt udfordrede børn eller handicaps.

Herudover har det været og er ganske svært for de frie skoler at oprette deciderede specialskoler, hvilket gør, at elever som har tunge problemer skal flyttes til et tilbud, som ikke nødvendigvis findes på de frie skoler. Lige så er de fleste frie skoler ganske små, hvorfor det kan være svært in-house at have de nødvendige kompetencer til at kunne løfte alle diagnosticerede børn. Hvis man skal tage barnets tarv alvorligt, så skal alle børn have det rigtige pædagogiske tilbud. Det burde også gælde i folkeskolen, hvor det må være svært at få tingene til at hænge sammen på de skoler, hvor man har alt for mange elever med sociale udfordringer.

Når alt det er sagt, så er der ingen tvivl om, at man godt kunne indrette tilskudssystemet på det frie skoleområde på en anden måde, så det bliver letter for skolerne at optage udfordrede børn og unge.

Netavisen Pio har tre konkrete forslag, som vi kunne starte med, hvis man skulle se på de frie skolers sociale ansvar. Det første handler om, at der indføres forældreret til aktindsigt, partshøring og begrundelse i udsmidningssager. Sidste år blev hele dette kompleks strammet voldsomt op, og det er i dag sådan, at der udarbejdes en årlig evaluering af netop dette punkt. Det ville give fin mening, hvis forældre har decideret aktindsigt – det giver god mening.

Det andet punkt er, at der skal føres tilsyn med diskrimination på grund af handicap og social baggrund på de frie skoler. Vi har et fint tilsynssystem på de frie skoler, som i øvrigt er blevet strammet voldsomt op i de seneste år. Med de basale frihedsrettigheder, som er tillagt de frie skoler, så kan og skal den enkelte skole ikke rumme alle – det harmonerer ganske enkelt ikke med, at de er værdibaserede skoler.

Jens Jonatan Steens sidste punkt er, at der skal indføres et socialt taxameter på de frie skoler. Der er ingen tvivl om, at man kan skrue tilskudssystemet anderledes sammen end, hvad det er i dag, og at det muligvis ville have en effekt. Man skal ikke underkende effekten af incitamentstyring. Men det er afgørende, at et eventuelt socialt taxameter tager udgangspunkt i den frie skoleverden og ikke i, hvordan vi eksempelvis bremser privatskolernes vækst i København. Vi skal have et landsdækkende økonomisk system for de frie skoler, som kan anvendes fra Thyborøn til Svaneke.

Med disse præciseringer kan debatten måske fortsætte på et lidt mere sagligt grundlag. For problemet med debatten frem til nu er, at ingen af de medier, som lægger spalter til debatten, accepterer de helt grundlæggende principper, som de frie skoler bygger på: et værdigrundlag. Det vil være en stor gevinst, hvis det hørte med til historien, så debatten ikke bare består af letkøbte argumenter om de velbjergede private skoler.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Vi opfordrer dig til at engagere dig i emnet, men med konstruktive og respektfulde refleksioner. Vi opfordrer til en positiv debat, hvor vi diskuterer sagen, ikke personen. På den måde skaber vi sammen en debat, man gerne vil være en del af. Ikke fri for!
Avisen.dk forbeholder sig retten til at moderere i indlæg, der er ringeagtende eller indeholder personlige angreb.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.