Franskmanden Stephane Peterhansel sikrede sig lørdag karrierens 13. triumf i det traditionsrige Dakar Rally.
Ved målet i Argentina kunne den 51-årige franskmand stige ud af sin Peugeot som samlet vinder i rallyet, der begyndte 2. januar. Det er andet år i træk, at han vinder løbet som Peugeot-kører.
Undervejs i årets udgave af Dakar Rally har Stephane Peterhansel vundet to etaper. I alt er der blevet kørt ti etaper, da sjette og niende etape måtte aflyses.
I alt skulle deltagerne tilbagelægge over 8000 kilometer gennem øde landområder i Paraguay, Bolivia og Argentina, men ud over de to aflyste etaper blev flere andre forkortet en anelse.
Peterhansel debuterede i Dakar Rally tilbage i 1988. I 1991 vandt han sin første af seks sejre i løbet på motorcykel, mens han efterfølgende har vundet syv sejre i bil.
I motorcyklernes konkurrence vandt briten Sam Sunderland. Han kører for KTM-holdet, der nu har vundet løbet 16 år i træk.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.