Forsvundne Sven fundet død

Politiet ledte søndag efter 70-årige Svend Haubjerg Johannesen.
Sven Hauberg Johannesen har gråt hår, grå skægstubbe og bærer briller. Han er iført hospitalstøj og en grå sweater.
Sven Hauberg Johannesen har gråt hår, grå skægstubbe og bærer briller. Han er iført hospitalstøj og en grå sweater. Foto: Politiet og Google Maps

Syd- og Sønderjyllands Politi gik søndag i luften for at finde den 70-årige Sven Hauberg Johannesen.

Sven Hauberg Johannesen forsvandt lørdag midt på aftenen, hvor han ved 20.30-tiden iført hospitalstøj gik fra Psykiatrisk Afdeling Esbjerg på Gl. Vardevej i Esbjerg.

Omkring klokken 15 søndag kunne politikredsen dog fortælle, at Sven er fundet død.

"Esbjerg. Den efterlyste Sven Hauberg Johannesen er fundet død i Dyrehaven, Esbjerg.
De pårørende er underrettet," skriver kredsen på Twitter.

Vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Bjørn Pedersen, sagde tidligere:

- Han er forsvundet fra en hospitalsafdeling, som ligger ved et større grønt område - Dyrehaven. Der kunne han jo i teorien godt ligge ude i et sumpområde. Da det er nemmere at få et overblik over området fra luften, sender vi derfor en helikopter op, sagde han til BT.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.